Kost og Ernæringsforbundet: Her er tre ønsker til de klimavenlige kostråd
DEBAT: Kost og Ernæringsforbundet ønsker nemme forslag til bæredygtige retter, huskevenlige råd og det offentlige som bannerfører, når regeringen kommer med nye, klimavenlige råd, skriver formand Ghita Parry.
Af Ghita Parry
Formand for Kost og Ernæringsforbundet
Lige om lidt er det juleaften. Det er lig med ønsker og gaver. Ligesom det er nærvær og næstekærlighed. Og så er der nok mange, der glæder sig til duften af and i hele huset og at samles om julens mad.
Med afsæt i julens budskaber og glæder kommer her Kost og Ernæringsforbundets ønskeliste til de nye, klimavenlige kostråd.
Jeg håber naturligvis, at politikerne på Christiansborg har den helt store og bæredygtige gave klar til befolkningen, os ernæringsprofessionelle og klimaet, når de i januar lancerer den nye og klimavenlige version af kostrådene.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Krisen er en anden
Officielle råd fra staten til danskerne er ikke en ny opfindelse. Under Anden Verdenskrig udsendte statens husholdningsråd pamfletter med gode råd og vejledninger til, hvordan husmoren kunne sikre god, sund og nærende mad til familien af sæsonbestemte varer, som kunne produceres i Danmark, selvom krigens rationeringer på gas, smør, sukker og varemangel generelt gjorde alting mere besværligt.
I dag er det ikke fødevaremangel og rationering, der er problemet. Tværtimod bugner kølediske og køleskabe, men desværre ser vi også, at skraldespandene i hele landet er fyldt med spildt mad og ubrugte fødevarer.
Med de nye kostråd kan vi med små skridt sammen bekæmpe den klimakrise, som vi står overfor.
Ghita Parry
Formand for Kost og Ernæringsforbundet
Så krisen er i dag en anden: Vores forbrug af mad udgør en trussel mod klimaet. Med de nye kostråd kan vi med små skridt sammen bekæmpe den klimakrise, som vi står overfor.
Vores ønskeliste
Ønskelisten fra Kost og Ernæringsforbundet er realistisk at realisere og afspejler virkelighedens behov set fra de ernæringsprofessionelles brancher.
1) De allerførste råd fra staten havde et soleklart budskab: Pas på ressourcerne.
Det skal ikke være fanatisk, men det er ikke en menneskeret at få rødt kød hver dag, er det? Men lad det ikke ende som de kødfrie dage i næsten alle de statslige kantiner – den slags gaver falder sjældent i god jord.
Der er brug for kostråd, der giver nemme forslag til bæredygtige retter, som også travle familier hurtigt kan anrette midt i ulvetimen. Inspiration frem for tvang synes at være vejen frem.
2) Rådene skal være nemme at huske for alle danskere – ikke kun os, der arbejder med mad og ernæring døgnet rundt.
For jo færre og skarpere råd, jo større sandsynlighed for at de bliver husket af alle. Og ikke mindst og allervigtigst: brugt af alle.
Et godt eksempel er det eksisterende råd ”spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv” – det rummer meget, men er direkte og forståeligt, og ”6 om dagen” husker alle.
3) Og endelig bør implementeringen af kostrådene som minimum gennemsyre den offentlige sektor. Det offentlige må og bør gå forrest. Kostråd og klimatips kan ikke alene ændre folks madvaner.
Borgerne skal inspireres og møde kostrådene mange steder – det kan være ny spændende mad i kantinen, der giver samtale med kollegaer eller venner. Hvis kantinen, daginstitutionen, hospitalet med videre dagligt præsenterer lækre retter med ’nye’ ingredienser, bliver det lettere for os alle at flytte os – også privat. Der produceres dagligt 800.000 måltider i det offentlige – det er en kæmpe platform, som kan flytte meget.
Et vigtigt skridt var den strategi for grønne offentlige indkøb, der blev præsenteret i oktober. Men lad det ikke blive ved kun de statslige arbejdspladser. Der bør være forpligtende CO2-mål for grøn madproduktion også i kommuner og i regioner. Og så skal medarbejderne udstyres med de rette kompetencer for at skabe flere grønne retter i de store gryder. Det vil strukturelt nedbringe CO2-udledningen fra fødevarer i Danmark markant. Og der er ingen grund til at vente.
Julen varer lige til påske. Og Kost og Ernæringsforbundet håber, at vi får opfyldt nogle af vores ønsker, når kostrådene præsenteres i januar.
Tema: Nye kostråd
Som inspiration og opvarmning til de nye klimavenlige kostråd inviterer Altinget Fødevarer et panel af aktører til at debattere udformningen af rådene.
Hvordan balancerer de både klima og sundhed? Bør regeringen udforme vegetariske og veganske kostråd? Hvordan får vi danskerne til at følge kostrådene og sidst, men ikke mindst: er kostråd nok til at trække danskernes fødevareforbrug i en klimavenlig retning?
Panelet er:
Else Smidt, speciallæge, formand for Forebyggelsesudvalget i Kræftens Bekæmpelse, medlem af bestyrelsen i Hjerteforeningen, fhv. direktør i Sundhedsstyrelsen
Ghita Parry, formand for Kost og Ernæringsforbundet
Lisel Vad Olsson, politisk ordfører i Veganerpartiet
Lise Bech, fødevareordfører i Dansk Folkeparti og medlem af Folketinget
Rune-Christoffer Dragsdahl, formand for Dansk Vegetarisk Forening
Leif Nielsen, direktør for DI Fødevarer
Line Munk Damsgaard, ernæringschef i Landbrug & Fødevarer