Landmand: Hvorfor trækker vi ikke støtten fra klimabelastende økologi?

Af Knud Jeppesen
Landmand, Jelling

Det har været interessant at følge indlæggene i første runde af Altingets debat om vælgernes ringe interesse for fødevaredebat. De fleste tilkendegivelser viser, at der er mange ting, vi er enige om.

En enkelt skiller sig dog ud. Først en masse udokumenterede negative udsagn om alle landbrugets syndere, og så den eneste konkrete idé til landbrugets fremtid, nemlig det sædvanlige forslag om 100 procent økologi. Åbenbart uvidende om, at det er mere klimabelastende end at dyrke velgødede planter.

Til vegetarerne vil jeg sige, at jeg som landmand er helt med på, at vi sagtens kan dyrke flere af de fødevarer, den næste generation er ved at gå i krig med. Fint med en masse undersøgelser og positive besvarelser på alle de nye tendenser. Det så vi også, da økologien var den nye trend, og alle skulle promovere sig på den.

Der er dog gang på gang bevilget økonomisk støtte til økologien, bare for at den ikke skal dø ud igen. Nu starter man så forfra med den plantebaserede kost med trusler om skatter, tvungen brug i det offentlige, nye kostplaner, og hvad har vi. Og så smider man lige klimatruslen oveni.

Mærkeligt, at man så ikke trækker støtten væk fra økologien, når flere forskere har beregnet, at klimabelastningen er væsentligt højere dér per kilo fødevare end i velgødede planter i det moderne landbrug.

Når nu kødforbruget på verdensplan er stigende, og vi er nogle af de bedste i verden til at producere animalske fødevarer med hensyn til fødevaresikkerhed, kvalitet og klima, er det ulogisk ikke også at producere det.

Knud Jeppesen
Landmand

Vi er der allerede
Landbruget får hele tiden at vide, at vi hurtigst muligt skal omlægge til plantebaseret produktion. Dér er vi allerede.

Næsten alle de planter, vi dyrker på markerne, er først og fremmest til human brug. Der får vi trods alt den højeste pris. Vi dyrker korn til mel, gryn, øl. Vi dyrker både gule og grønne ærter. Vi dyrker masser af kartofler både til at spise, til mel og til chips og fritter. Der dyrkes masser af roer til sukker, flormelis, sirup med mere.

Og så er der jo lige rapsen – den med de flotte gule blomster i maj. Den bruges til rapsolie, plantebaseret margarine og glycerin, der presses ud af fine sorte rapsfrø. Resterne, der er tilbage, når olien er presset ud, er rapsskrå, som bruges til dyrefoder. Det erstatter dyrt importeret soja fra Brasilien og USA.

Men en meget stor del af olien fra rapsen bruges til biobrændstof. Endnu et bevis på, at landbruget leverer grøn energi og smider fossilt brændstof ud. Som det er i dag, er der kun blandet syv procent grøn rapsdiesel i den diesel, man køber på tankstationen. I Sverige har man masser af biler, der kører på 100 procent biodiesel. Hvis nu bare den offentlige transport, der herhjemme bruger 150 millioner liter diesel, ændrede til grøn rapsdiesel, så ville vi slippe for 300.000 tons CO2 og slippe for dieselpartikler – win-win! I Sverige slipper man for afgift, hvis man kører på rapsdiesel, en god medvind til grønt brændstof, men det er måske her, problemet ligger begravet i Danmark.

Derudover er der både grøntsager og bær – og frugtproducenter. De sidste er der dog blevet færre af, fordi forbrugerne hellere køber det udenlandske, da det tit er billigere. Og endda hellere økologiske æbler fra de varme lande end gode danske, lokalproducerede æbler.

Ulogisk ikke at producere kød
Det eneste, der endnu ikke kan spises fra marken, er græs. En skam, for der er ellers masser af proteiner i, men dem kan hverken mennesker eller grise udnytte direkte. Det ville ellers være supergodt, da vi på den måde kunne spare import af sojaproteiner til grise og mennesker, og græs opsamler en masse kvælstof fra jorden.

Men hurra, vores forskere er rigtig langt med at omdanne græs til proteiner, så både vi og grisene kan udnytte dem. Så det kan vi også levere inden for få år.

Læs også: L&F: Ingen markant forskel på økologisk og konventionelt landbrug

Så i landbruget laver vi gerne alle de fødevarer, der skal bruges til plantebaseret kost, men når nu kødforbruget på verdensplan er stigende, og vi er nogle af de bedste i verden til at producere animalske fødevarer med hensyn til fødevaresikkerhed, kvalitet og klima, er det ulogisk ikke også at producere det.

De mange penge, vi derved tilfører samfundet, kan vi så passende bruge til at forske videre blandt andet i græsproteiner, biobrændsler, klimaforbedringer i den animalske produktion og bedre velfærd.

Det er lidt ligesom hos bageren: De frelste mener jo, at det kun er rugbrød, der er sundt. Skulle bageren så sige nej, når der er kunder i butikken, som gerne vil købe kager?

Stolte af landbruget
Så endnu engang er der god grund til, at vi alle skal være stolte af landbruget. Vi har verdensrekord i økologisk landbrug, vi leverer råvarer til alle Michelin- og gourmetrestauranterne, vi er igen nævnt i FN’s FAO-rapport om verdens bedste antibiotikaplan for forbrug og resistens hos grisene, vi eksporterer fødevarer til alle de lande, der stiller de største krav til sporbarhed og kvalitet, vi leverer masser af grøn energi til varme og strøm til land og by i form af halm, biogas, flis og rapsolie til erstatning for diesel. Og vi lagrer masser af CO2 på markerne og i planterne og kunne for små midler lagre meget mere.

Ja, vi har nogle udfordringer med at nedbringe klimabelastningen i den animalske produktion, men ligesåvel som den ene million elbiler først er der om ti år, og vi kører videre i de gamle biler indtil da, så har vi i landbruget også brug for tid til at udvikle tingene.

Men lad os udvikle tingene sammen, så når vi længst. Det er jo den samme jord, vi lever på og af.

I Fødevaregiganten Dansk Landbrug er vi vant til at være de bedste – og det vil vi blive ved med at være!