Lempede plantedækkeregler er et columbusæg

Af Michael Stoltze
Formand, Natur og Samfund

Forhandlingerne om fordelingen af landbrugsstøtten er i fuld gang. 

De godt syv milliarder kroner, som dansk landbrug hvert år modtager i støtte, skal ifølge EU's regler finansiere aktiviteter, som sikrer fødevareproduktion, bæredygtig benyttelse og beskyttelse af naturressourcer samt handling til gavn for klima og balanceret udvikling inden for EU-territorium. Midlerne skal således gå til områder, der gavner almenvellet.

I reglerne skelner EU mellem direkte støtte (søjle 1) og indirekte støtte (søjle 2, også kaldet landdistriktsmidlerne). Den direkte støtte (søjle 1) udbetales uden betingelser i forhold til det enkelte landbrugs areal i drift. Den indirekte støtte (søjle 2) udbetales betinget til en række definerede mål. I Danmark udbetales den indirekte støtte til følgende seks formål:

1. Miljøvenlig drift i følsomme områder

2. Etablering af vådområder eller rekreative aktiviteter på eksisterende landbrugsarealer

3. Skovrejsning og læhegn

Der er nu udsigt til, at den direkte landbrugsstøtte også kan blive til gavn for natur, landskab og biodiversitet.

Michael Stoltze
Formand, Natur og Samfund

4. Økologi

5. Fritidsaktiviteter for børn og unge i udkantsområder

6. Lokale aktionsgruppers arbejde for at skabe aktiviteter og attraktive levevilkår i landdistrikterne

Danmark kan efter EU's generelle regler bruge op til 15 procent af landbrugsstøtten til landdistriktspuljen (søjle 2). Dertil kommer en national dansk medfinansiering, som i 2014-2020 skal være på 38 procent oven i (tidligere 50 % oven i). Danmark har indstillet til EU, at Danmark i syvårsperioden 2014-2020 bruger ca. 10 procent af landbrugsstøtten til søjle 2. Det er omkring 670 millioner kr. årligt, eller 928 millioner kr. årligt inklusive den nationale medfinansiering.

Indædt støttekamp
Traditionelt har grønne organisationer kæmpet indædt for flere penge til den indirekte støtte, mens landbruget har kæmpet indædt imod. Kampene fortsætter, og for øjeblikket er fronterne igen trukket hårdt op.

Imidlertid kan den direkte støtte også gavne natur og biodiversitet. Den direkte støtte må ikke gå målrettet til natur og biodiversitet, men den må gerne gå til drift, som fremmer natur og biodiversitet.  

Det er en lille, men uhyre væsentlig detalje. Danmark kan altså vedtage regler om f.eks. høje støttesatser til ekstensiv drift af landbrugsarealer  - f.eks. drift uden dræning og uden brug af gødning og pesticider. Kravet bør alene være, at arealerne holdes relativt åbne ved græsning eller slæt. Dermed er det stadig arealer i landbrugsmæssig drift - men samtidig arealer, hvor driften fremmer natur, landskab og biodiversitet.

Støtte trods alt
Danmark har netop lempet reglerne for kontrol af arealer i ekstensiv drift (typisk uden gødskning, pesticider og (helst) uden dræning). Reglerne, der træder i kraft fra og med 2015, betyder, at støtten gives uanset, hvilke plantearter der indfinder sig. Eneste krav bliver, at buske og træer ikke må dominere, og at arealet skal drives med græsning eller slåning.

De nye regler, der (endelig!) er kommet på plads, er et kæmpe fremskridt for både landbrug og natur, og reglerne betyder, at kampen om midler til søjle 1 eller 2 ikke er så vigtig i forhold til natur, landskab og biodiversitet. De nye regler bør kombineres med, at betalingen for ekstensiv drift til fremme af natur og biodiversitet sættes op til rimelige satser (f.eks. 2.000-4.000 kr. pr. hektar afhængig af jordbund og krav).

De lempede plantedækkeregler vil gavne både landbrug og natur, landskab og biodiversitet. Det er lidt af et columbusæg, og det var på tide, det skete. Der er nu udsigt til, at den direkte landbrugsstøtte også kan blive til gavn for natur, landskab og biodiversitet.