L&F om ny dyrevelfærdslov: Tidlig inddragelse er "kun rimeligt"

Af Per Olsen
Veterinærpolitisk chef, Landbrug & Fødevarer

Med den nye dyrevelfærdslov forærer regeringen landbruget nøglerne til ministeriets maskinrum.

Sådan skriver Britta Riis i et debatindlæg i Altinget 27. marts 2019.

Hun kritiserer, at den kommende dyrevelfærdslov lægger op til, at landbrugets organisationer inddrages tidligt i processen forud for udarbejdelse af forslag eller regler, der vil have indgribende betydning for landbruget.

I Landbrug & Fødevarer er vi bestemt ikke enige i den kritik. Den tidligere inddragelse giver os på ingen måde nogen beslutningskompetencer. Det er alene ministeren, der træffer beslutning om nye regler.

Desuden skal den nye paragraf erstatte, at ministeren indtil nu kun har måttet indføre simple regler omkring krav til indretning af opholdsarealer til dyr i landbruget uden at skulle inddrage folketinget.

Danske landmænd har et allerede højt niveau af dyrevelfærd og arbejder gerne konstruktivt med på nye regler, der kan sikre en endnu bedre dyrevelfærd.

Per Olsen
Veterinærpolitisk chef, Landbrug & Fødevarer

Det bliver ændret med den nye dyrevelfærdslov. Nu må ministeren indføre mere indgribende krav uden at skulle forbi Folketinget. Derfor er det kun et mindre plaster på såret, at landbrugets organisationer skal høres først.

Kun rimeligt
Den tidligere inddragelse, der indføres med den nye dyreværnslov, er altså kun gældende, når der er tale om nye regler af indgribende karakter for erhvervet. Det er for eksempel nye regler om staldindretning, som vi kender det senest fra Lov om hold af malkekvæg, hvor der er tale om, at landmændene skal investere et milliardbeløb for at kunne leve op til nye regler.

I sådanne tilfælde er det kun rimeligt, at vi på et tidligt tidspunkt får mulighed for at bidrage til forarbejdet med viden fra praktiske forsøg og økonomiske beregninger af konsekvenser for erhvervet.

Det er i alles interesse, at nye regler udformes på en måde, så de bliver praktisk implementerbare, at erhvervet reelt får tid til at omstille sig, og at landmændene kan indhente den nødvendige finansiering for at kunne leve op til de nye regler.