Lurpak får ny ejer
Anne Justesen
Chef for medie- og forretningsanalyseLurpak skifter ejer. På en ekstraordinær generalforsamling tirsdag besluttede Mejeriforeningen at overdrage rettighederne til Lurmærket til Arla Foods.
Aftalen betyder, at Arla Foods betaler 150 millioner kroner for rettighederne til varemærket. Det bliver dog stadig muligt for andre danske mejerier, som hidtil har haft produktion af Lurpak, at bevare dette via en licensordning.
"Gennem tiden har der været forskellige set-ups for at beskytte interesserne omkring Lurpak. Det her er en ny måde at sikre mange års arbejde og markedsføring af Lurpak på, så mejerierne kan bruge det i fremtiden," siger Mejeriforeningens direktør, Jørgen Hald Christensen, i en pressemeddelelse.