Mejeriforeningen ansætter tidligere direktør for Fødevarestyrelsen til deres kontor i Bruxelles
Esben Egede Rasmussen skifter London ud med Bruxelles og bliver direktør for Mejeriforeningen i EU-hovedstaden. Den nye chef kommer fra en stilling som statskonsulent fra den danske ambassade i England og var tidligere direktør for Fødevarestyrelsen.
Troels Markussen
RedaktionsassistentMejeriforeningen har ansat den tidligere direktør for Fødevarestyrelsen Esben Egede Rasmussen som chef for deres Bruxelles-afdeling. Han tiltræder stillingen 1. september.
Det skriver Mejeriforeningen i en pressemeddelelse.
Den tiltrædende chef har en stor erfaring indenfor fødevarer og har tidligere været direktør for Fødevarestyrelsen og Fiskeridirektoratet samt været kontorchef i Fødevareministeriet.