Miljøminister lover justering af klagesystem
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerDet er meget vigtigt, at vi får lavet en reform, så vi får løst problemerne med magtens tredeling og de politisk motiverede afgørelser. Ud over at sagsbehandlingen er alt for lang, er borgernes komplicerede vej igennem klagesystemet kafkask.
Christian Wedell-Neergaard
Miljøordfører (K)
Juraeksperter, miljøretsadvokater, landbruget, Dansk Industri og oppositionen har længe råbt på en gennemgribende reform af klagesystemet på miljøområdet.
Miljøminister Connie Hedegaard (K) har nu svaret Johs. Poulsen (R), der på vegne af oppositionen skrev et brev til hende med en opfordring til at sætte et udvalgsarbejde i gang for at undersøge mulighederne for en reform.
Johs. Poulsen er dog langt fra tilfreds. Miljøministeren skriver blandt andet, at hun først vil se, hvordan kommunalreformen vil påvirke klagesystemet.