Ny temadebat: Hvordan får vi danskerne til at spise mere klimavenligt?
Klimarådet har netop fremlagt en række anbefalinger om klimavenlig kost. Er anbefalingerne et skridt i den rigtige retning?
Ida Elmdal Thagesen
PodcastredaktørI Klimarådets rapport anbefales det blandt andet, at offentlige køkkener skruer op for blusset og sætter et mål om at servere klimavenlig mad, samt at regeringen etablerer grundlaget for en mærkningsordning og igangsætter et arbejde, der giver mulighed for at pålægge klimabelastende fødevarer forbrugsafgifter.
I rapporten konkluderer Klimarådet også, at der er en ”betydelig klimagevinst” ved at følge de danske kostråd, og så problematiserer ekspertorganet, at det offentlige for øjeblikket tildeler væsentlige flere midler til kampagner for animalske fødevarer i forhold til vegetabilske fødevarer.
I en ny temadebat sætter Altinget Fødevarer fokus på Klimarådets anbefalinger, når vi spørger aktører og politikere: