Nye GMO'er har kurs mod Danmark
Michael Hjøllund
JournalistHvis hver eneste ansøgning bliver et spørgsmål om 'for eller imod GMO', så smutter de her virksomheder udenom EU.
Marie Hammer
Konsulent, DI Fødevarer
Historik
Amerikanske Monsanto ønsker EU's tilladelse til at markedsføre en majssort, der indeholder et såkaldt markørgen med antibiotikaresistente egenskaber.
Sidst et GMO-produkt med et tilsvarende gen skulle godkendes var i 2008.
Dengang førte det til omfattende politisk debat, som mundede ud i at et flertal udenom den daværende regering blev enige om at sige klart fra og pålægge regeringen at arbejde imod på EU-niveau og i sidste ende indføre et dansk forbud.
Bekymringen var, at GMO'et kunne puste til den stigende udfordring med antibiotikaresistens, og Danmark skulle derfor ud fra et rent forsigtighedshensyn sige nej.
For selvom den danske regering sagde nej, da EU-landene i oktober havde muligheden for at blokere for EU-kommissionens forslag, var det ikke nok til at samle det fornødne flertal.
Dermed er vejen banet for en godkendelse af GMO-produktet, der markedsføres af det amerikanske firma Monsanto.
"Det er sandsynligt, at EU-Kommissionen vil godkende det pågældende GMO inden for de kommende uger," oplyser talsperson for EU's sundhedskommissær Tonio Borg til Altinget.dk