20. april 2007 kl. 13.35
Nyhedsbrev fra Landdistrikternes Fællesrå
Dokumentation
Der tales i vest og handles i øst
Ingen kan beskylde Christiansborg-politikerne for ikke at tænke og tale om
landdistrikterne. Men når det kommer til handling ? agerer de nærmest imod.
Det var en af de konklusioner, der blev truffet af politikere og embedsmænd
fra landets regioner, da de mødtes til erfa-møde i Landdistrikternes
Fællesråd (LDF).
Problemet er ? mente deltagerne ? at Christiansborg-politikerne alt for ofte
træffer beslutninger og vedtager love, der direkte modarbejder de gode
intentioner om et ?Danmark i balance? og landdistriktspolitikken, og dermed
hæmmer udviklingen på landet. Et eksempel er skole- og undervisningsområdet,
hvor de nyeste tiltag indenfor de såkaldte professionsskoler fjerner den
lokale indflydelse, ligesom antallet af lukningstruede landsby-skoler aldrig
har været større. Den tilbageværende detailhandel trues af Folketingets
rumlen med lukkeloven, og kommunalreformen udgør en ulmende fare under en
stribe af lokale tilbud. Problemet er ved at antage et sådant omfang, at de
deltagende regionspolitikere drøftede muligheden for en høring for at få
faren belyst.
Erfa-mødet for regionerne var det første som LDF afholdte for
regionspolitikere og embedsmænd, og tanken er, at gøre møderne til en fast
tradition. Bolden til dagens debat blev givet af LDF?s formandskab Lone
Andersen, Tage Hansen og Jette Hansen, og svarene efter gruppedrøftelserne
var klare nok: Der skal gøres en massiv indsats for ikke at tabe
yderområderne både med hensyn til undervisningsmuligheder og detailhandel.
F. eks. blev der fremsat forslag om, at man sagtens kunne forestille sig
skoler med 0. - 4. klasse i selv meget små samfund for at tiltrække
familier, der ønsker at bo på landet.
Man var meget optaget af "Fyrtårn" - tanken og klynge-samarbejde i forhold
til de eksisterende virksomheder i regionerne. Nye samarbejdsformer om
udvikling af arbejdspladser i yderområderne sås som en oplagt mulighed for
det videre samarbejde mellem regioner og LDF. Endelig var deltagerne enige
om, at der er behov for en ordentlig koordinering og udvikling af
samarbejdet med vækstfora og de kommunale landdistriktspolitikker herunder
de kommende Lokale AktionsGrupper. Fremtiden vil byde et skævt Danmark, hvis
der også fremover kun tales om vest og handles i øst.
Læs i øvrigt følgende links:
Netkommunikationog Infoland: www.infoland.dk
Dannelse af Lokal Aktionsgruppe: http://www.landdistrikterne.dk/?p=912
Yderligere information hos formand Lone Andersen 21 48 00 77 eller direktør
Carsten Blomberg Hansen 76 340 350.
Med venlig hilsen
Landdistrikternes Fællesråd
www.landdistrikterne.dk
Fødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer