Økologi-forhandlinger i EU rammer muren
STRID: Forhandlinger om økologiens fremtid i EU er blevet sat på standby, efter enighed mellem EU-landene og Europa-Parlamentet har vist sig umuligt på flere kardinalpunkter. Økologer håber, at hele aftalen falder til jorden.
![Slagsmål om blandt andet grænseværdier for pesticidrester på økologiske fødevarer har fået forhandlinger om et nyt regelsæt for økologi i EU til at gå på grund. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/153016/27933.jpg)
![Frederik Tillitz](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4864-frederik-tillitz-2-48.jpg)
Frederik Tillitz
JournalistVi synes fra start af, at det har været et helt forkert forslag, som ikke afspejler de behov, der er i forhold til forordningen
Sybile Kyed
Landbrugspolitisk chef for Økologisk Landsforening
BRUXELLES: Efter mere end et års forhandlinger mellem EU-landene og Europa-Parlamentet om fremtiden for økologisk landbrug i EU er forhandlingerne gået i hårdknude.
Det slovakiske formandskab, der leder forhandlingerne på vegne af EU-landene, har ikke kunnet samle opbakning til deres seneste kompromisforslag fra hverken Europa-Parlamentet eller EU-landene.
En aftale skulle ellers være kommet på plads under et møde mellem EU-institutionerne onsdag, men formandsskabet havde på det tidspunkt end ikke lykkedes med at samle medlemslande om en fælles holdning. Derfor endte også dette møde uden enighed.