Ophedet politisk debat om GDA-mærkning

Forslag til folketingsbeslutning

- om en obligatorisk standardiseret næringsdeklaration på fødevarer

Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde imod at indføre en GDA-mærkning af fødevarer - uanset om mærket bliver frivilligt eller obligatorisk at anvende.

Desuden opfordrer Folketinget regeringen til at arbejde for, at der på europæisk niveau udvikles en ny obligatorisk, letforståelig ernæringsmærkning, som indeholder et fortolkende element.

Folketinget har tidligere den 10. juni 2008 vedtaget en folketingsbeslutning B120 som pålægger regeringen at arbejde for, at fødevarer forsynes med en obligatorisk standardiseret næringsdeklaration, hvor indholdet af næringsstoffer angives pr. 100 g eller pr. 100 ml.

Begrundelse
Europa Kommissionen har i foråret 2008 fremlagt forslag om revision af mærkningsreglerne for fødevarer, herunder bl.a. reglerne for næringsdeklaration. Forslaget indebærer en obligatorisk angivelse af næringsindholdet af seks næringsstoffer: Energi, fedt, mættet fedt, kulhydrater, med særlig angivelse af sukkerarter og salt. Indholdet angives som en procentdel af et referenceindtag i forhold til en portionsstørrelse, den såkaldte "GDA-mærkning". Ophavsmændene til forslaget er ni internationale virksomheder: Coca Cola, Danone, Kellogg's, Kraft Foods, Nestlé, PepsiCo, Unilever, Masterfoods og Cadbury Schweppes. En lignende GDA-mærkningen har været anvendt i USA i en årrække, uden at det begrænset fedmeudviklingen.

I henhold til Kommissionens forslag om fødevareinformation er formålet med næringsdeklaration at give forbrugeren adgang til klare, konsekvente og veldokumenterede oplysninger. Næringsdeklarationen anerkendes som et værktøj til at understøtte forbrugeren evne til at vælge en afbalanceret kost. Med introduktionen af GDA-mærkning gøres næringsdeklarationen alt andet en klar, konsekvent og veldokumenteret. Brugen af portionsstørrelser gør oplysningerne meget upræcise, og mærkningen i sig selv understøtter ikke officielle kostanbefalinger (de otte kostråd).

I rådsforhandlingerne foreslås, at EU fastsætter standard-portioner for at imødegå industriens valg af meget små portionsstørrelser. Men det er ikke en løsning. Dels bør der ikke laves vejledende portioner for slik, sodavand, chips og andre usunde fødevarer, som folk bør begrænse indtaget af. Dels spiser folk meget forskellige portionsstørrelser afhængig af alder, køn, sult, smag og vane. Desuden er GDA opbygget på en måde, at selv meget usunde fødevarer fremstår harmløse, idet procentsatsen for kalorier for de enkelte fødevarer er meget lave. Eksempelvis udgør en cola angiveligt kun 5 % af det anbefalede daglige energiindtag, hvilket står i skærende kontrast til Fødevarestyrelsens kampagne om maks. en ½ liter sodavand om ugen.

Forslaget fremmer industrielt fremstillede fødevare med tomme kalorier (sodavand, slik, chips mm.), mens naturlige fødevarer som mælk, frugt og grønt, kød, fisk og fuldkorn med mange vitaminer, mineraler og andre vitale næringsstoffer falder dårligt ud. Med GDA-mærkning ser en sukkerfri Cola sundere ud end et glas letmælk, og en portion Frosties (morgenmadsprodukt) ser sundere ud end et æble. Som modargument anføres typisk, at forbrugerne godt ved, hvilke af disse produkter der er sundest. Men et ernæringsmærke skal være så konsistent, at forbrugerne kan skelne sundt fra usundt uden krav om en stor forhåndsviden. Forslaget er efter vores opfattelse mere vildledende end vejledende.

GDA-mærkning som supplement til en obligatorisk 100 g/100 ml næringsdeklaration synes måske at være et skridt i den rigtige retning, men GDA er vildledende - uanset om den er obligatorisk eller frivillig. Dels risikerer den obligatoriske næringsdeklaration at drukne i en frivillige GDA-mærkning, dels spås udvikling af anden klar og meningsfuld fødevaremærkning næppe nogen stor fremtid, hvis GDA skrives ind i mærkningsforordningen. Endelig vil det under alle omstændigheder være frivillighed med modifikationer, som med tiden vil kunne udvikle sig til frivillig tvang. Detailhandlen i Danmark er imod GDA, men har ikke styrke til at få de nævnte store fødevarevirksomheder (primært producenter af sodavand, chips og slik) til at udlade brug af GDA i Danmark.

Alternativer til GDA skal udvikles
Der er behov for at udvikle nye alternativer til en ernæringsmærkning, som kan erstatte GDA. Det er derfor nødvendigt med mere tid og uafhængig forskning for at udvikle en ny ernæringsmærkning, der hurtigt og enkelt kan give forbrugerne den nødvendige information til at træffe det sunde valg.

Ministeren bør derfor pålægges at arbejde for, at der udvikles en ny ernæringsmærkning, som er simpel og letforståelig for forbrugerne. Mærkningen skal indeholde et fortolkende element - dvs. at det skal være indlysende for forbrugerne, hvornår et produkt er mere eller mindre sundt. Endelig skal ministeren arbejde for, at den nye næringsdeklaration, som bliver udviklet, skal være obligatorisk.