Profile
Log ind
WAYF login
Log på med SSOGlemt adgangskode?
Bliv abonnent

Overblik: Alle lande har givet deres bud på en ny EU-kommissær

Samtlige af EU's 27 lande har stillet med et bud på deres næste EU-kommissær. Her kan du se kandidaterne.

Én af de få kvinder, der er blevet indstillet til en plads i Ursula von der Leyens (t.v.) næste EU-Kommission, er estiske Kaja Kallas (t.h.), der står til at blive EU's næste udenrigschef. I alt ser mænd ud til at sætte sig på to tredjedele af alle kommissærposterne.
Én af de få kvinder, der er blevet indstillet til en plads i Ursula von der Leyens (t.v.) næste EU-Kommission, er estiske Kaja Kallas (t.h.), der står til at blive EU's næste udenrigschef. I alt ser mænd ud til at sætte sig på to tredjedele af alle kommissærposterne.Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

Opdateret tirsdag 3. september

BRUXELLES: Snart ved vi, hvem der skal udgøre kommissærholdet i Bruxelles de næste fem år.

Alle EU-lande har nu nomineret deres kandidater til EU-Kommissionen.

Derfor kan kommissionsformand Ursula von der Leyen nu lægge sin endelige kommissærkabale og fordele de gode og mindre gode poster.

Når hun har samlet sit hold, spiller hun bolden over til Europa-Parlamentet. Det forventes at ske i midten af september, formentlig den 11., hvis ikke tidsplanen skrider. Herefter vil de folkevalgte sætte kandidaterne under lup. 

Erfaringen fra de seneste mange år er, at ét eller flere hoveder kommer til at rulle i den forbindelse.

Læs også

Et af de store temaer i udpegningen af kommissærholdet har været kønsbalance.

Med von der Leyen selv er der indtil videre kun spillet kvindelige kandidater ind til ni – eller måske ti – ud af de 27 pladser i kommissærkollegiet, mens 17 mænd officielt er blevet prikket. 

Dermed er kommissionsformandens ambition om kønsbalance i den næste EU-Kommission sat over styr, medmindre hun kan lokke enkelte lande til at gentænke deres valg.

Som det eneste land har Bulgarien efterkommet von der Leyens ønske om at nominere både en mand og en kvinde. Det bliver nu op til von der Leyen at vurdere de to kandidater og udpege den, der passer bedst i hendes kommissærkabale.

Se alle de potentielle kandidater her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)

Kaja Kallas

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk chef, EU, fhv. premierminister, Estland
jura (University of Tartu 1999), EMBA (Estonian Business School 2010)

Dan Jørgensen

Danmarks kandidat til EU-Kommissionen, fhv. minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024