Det danske landbrug er et problem for den globale fødevaresikkerhed

Det kystnære fiskeri, der ellers producerede fødevarer langt mere bæredygtige end kød og mejeriprodukter på fabrikker, er decimeret.

Vi importerer mere end halvanden million ton regnskovssoja om året.

Det er så meget af den proteinrige soja at skulle det fordeles ud blandt danskerne, ville vi få mere end 250 kilo hver, hvert eneste år.

At dyrke så meget soja gør beslag på et område på 600.000 hektar i Sydamerika, i områder hvor der plejede at være frodig regnskov.

Jeg forstår godt, at landbrugslobbyen arbejder så hårdt for, at vores landbrug fortsat skal være så animalsk og så proppet med dyr, at vi er verdens mest svinetætte nation.

Det er i deres medlemmers – altså de erhvervsdrivende, der laver millionvis af dyr på trange betonanlæg – interesse. Interesseorganisationer laver interessevaretagelse.

Dem jeg har svært ved at forstå, er de politikere, der laver knæfald for landbruget så dybe, at gulvet på Christiansborg får huller.

Alexander Holm
Biolog

Jeg forstår også godt, at de konventionelle landmænd, der driver deres dyreindustri, ikke er interesserede i en omstilling, der vil føre til omkostninger for dem (på den korte bane).

Ingen bryder sig om at afgive privilegier – og lige nu står landbruget i en ret fed position. For dem selv i hvert fald.

Dem jeg har svært ved at forstå, er de politikere, der laver knæfald for landbruget så dybe, at gulvet på Christiansborg (eller Axelborg – der lader ikke til at være langt mellem de to) får huller.

Der er magtforskere, der kalder landbrugslobbyens magt for et demokratisk problem.

Med de nye tal fra Klimarådet in mente, vil jeg også kalde det superanimalske danske landbrug et problem for den globale fødevaresikkerhed.