Politikere freder danskernes kødvaner

Det er den slags politisk mod og nytænkning, der savnes i Danmark, lød kritikken fra Dansk Vegetarforening i sidste uge på Altinget.dk.

Danskerne har andenpladsen som de mest kødædende i Europa, og kostvaner er meget svære at lave om. Det er alle politikere enige om. Men de er også enige om, at de ikke mangler politisk mod.

Ikke alle skal være vegetarer
Hos SF vil de ikke tage bøfferne fra danskerne af taktiske grunde.

"Hvis man fra politisk side siger, at danskerne skal spise mindre kød, så rammer man kun en lille del af befolkningen. Vi skal undgå den underlige konfrontation, det ville være, hvis folk pludselig tror, at vi vil tage deres bøf fra dem. Så for mit vedkommende handler det ikke om politisk mod, men om, at vi skal tænke taktisk og overveje, hvad der kan få medvind i befolkningen," siger energiordfører Anne Grete Holmsgaard.

Socialdemokraternes klimaordfører Mette Gjerskov har heller "ingen ambitioner om at gøre danskerne til vegetarer", men vil gerne have danskerne til at vise mere omtanke også over for klimaet.

"Der er ingen tvivl om, at jo sundere og grønnere danskere spiser, jo bedre er det for dem selv og klimaet. Derfor er vores langsigtede mål at arbejde for en klimamærkning af fødevarerne, så forbrugeren ved, hvor meget hver fødevare belaster klimaet," siger hun og forklarer, at en sådan mærkning vil gøre det lettere for forbrugeren at vise klimaet omtanke.

Vi skal se på, hvordan man kan reducere CO2-udledningen i hele produktionsgangen i landbruget. Hvordan kan man fodre mere CO2-effektivt, hvordan kan maskinerne udlede mindre CO2 og så videre. Her er et stort potentiale i at reducere, og alle andre industrier er nødt til at tage hensyn til klimaet, og det skal landbruget naturligvis også.

Mette Gjerskov (S)
Klimaordfører

I Venstre er energiordfører Lars Christian Lilleholt heller ikke fortaler for vegetarismen.

"Det er mere fornuftigt, at vi alle sammen tænker os om i stedet for påbud om, at man ikke må spise kød en bestemt dag, eller at vi alle skal blive vegetarer. I Venstre går vi ikke ind for at tvinge folk til at opføre sig på en bestemt måde. Derfor er vejen frem at satse på ny teknologi og mere og bedre kommunikation, så den stigende bevidsthed, som jeg oplever hos danskerne, får endnu bedre grobund," siger han.

Regeringen skal tage fat i landbruget
Kød- og fødevareproduktionen generelt er en del af den ikke-kvotebelagte sektor, hvor der endnu er langt til regeringens mål om en reduktion af drivhusgasudledningen med 20 procent. Og derfor er kødproduktionen også en essentiel del af klimapolitik, mener Mette Gjerskov. Men danskerne skal ikke miste velfærd - det er landbruget, der skal omstilles.

"Vi skal se på, hvordan man kan reducere CO2-udledningen i hele produktionsgangen i landbruget. Hvordan kan man fodre mere CO2-effektivt, hvordan kan maskinerne udlede mindre CO2 og så videre. Her er et stort potentiale i at reducere, og alle andre industrier er nødt til at tage hensyn til klimaet, og det skal landbruget naturligvis også. I stedet for at hver dansker skal betale kødskat, skal landbruget vågne op og tage ansvar," siger Mette Gjerskov, der mener, at regeringen har taget alt for blidt på landbruget.

Den udlægning er Dansk Folkepartis klima- og energiordfører, Morten Messerschmidt, ikke enig i. Regeringen når reduktionsmålene uden forslaget om at mindske danskernes kødindtag, som han mener "hører hjemme i spøg- og skæmtafdelingen".

"Et sådant forslag hører til blandt de mere tumpede ideer, jeg har hørt om. Det lugter langt væk af Femølejr og af, at vi alle sammen skal tilhøre et højrere kosmos og blive vegetarer. Selvfølgelig når regeringen sine reduktionsmål, og alle partier undtagen Enhedslisten er med i energiaftalen, der skal sikre det. Aftalen indeholder blandt andet en plan for energireduktion i boliger, en tvungen iblanding af bio-ethanol i benzin og diesel og desuden en mængde CDM-projekter," lyder det.