Schmidt: Sukker-memorandum i spil

Ingen garanti om nyt memorandum om EUs sukkerstøtte. Fødevareminister Hans Chr. Schmidt (V) var imødekommende, men ville ikke garantere et nyt memorandum om EUs sukkerstøtte, sagde han fra Folketingets talerstol.
Mette Dyrskjøt
Afstanden mellem fødevareminister Hans Chr. Schmidt (V) og SFs Steen Gade var ikke voldsom, men fødevareministeren ville alligevel ikke give kontante løfter om et nyt memorandum i Folketingets spørgetid onsdag.

Steen Gade havde stillet følgende spørgsmål til fødevareministeren:
"Hvordan agter ministeren aktivt at arbejde for en fuld liberalisering af EUs sukkerproduktion og -forsyning i overensstemmelse med Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris beretning over B 119 fra juli 2003?"

Hans Chr. Schmidt indledte med at beklage, at der i EU - både i Ministerråd og i EU-Parlamentet - ikke er vilje til at reformere sukkerordningerne gennemgribende:

"Inden for et par måneder forventer jeg, at Kommissionen vil fremsætte deres egentlige forslag til reform af EU's markedsordning for sukker, altså deres egentlige. Og de drøftelser, der har fundet sted siden Kommissionens meddelelse fra juli 2004, tyder desværre ikke på, at der på nuværende tidspunkt ville kunne findes et flertal for en vidtgående reform af EU's sukkerordning. Det skal imidlertid ikke forhindre mig i at fortsætte den linje, som jeg har ført indtil, og linjen er på ethvert relevant tidspunkt nemlig at advokere for behovet for en liberalisering af sukkerordningen(...)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024