Støt danskernes muligheder for et sundere liv

Mette Peetz-Schou
Chefkonsulent i DI Fødevarer

Undersøgelser har vist, at danskerne overordnet set godt ved, hvad der er sundt. De kan have svært ved at gennemskue sammensatte fødevarer, men de kan godt, hvis de får den hjælp, der skal til. Derfor synes vi også, at det er godt, at man i EU har bestemt, at det fremover skal være obligatorisk at oplyse om indholdet af energi, fedt og andre næringsstoffer på fødevarernes emballage.

Det skal være nemmere at vælge sundere
Men vi skal gøre det endnu nemmere for danskerne at vælge sundere. Vi skal tilskynde til, at de bruger den information, der er tilgængelig ved at sætte fokus på ernæring, når de køber ind. Og vi skal benytte den nyeste teknologi. Det vil ikke vare længe før, der er innovative mobilteknologier tilgængelige, der kan hjælpe den enkelte til at balancere sit indtag af fødevarer med den mængde energi, de har forbrændt og på den måde gøre det nemmere at holde vægten.

Oplysning om, hvilke sundhedsmæssige effekter næringsstofferne i maden har, er et godt supplement til de generelle kostråd. De kan være tilgængelige der, hvor man køber ind i form af sundhedsanprisninger på de produkter, der opfylder kravene. Hvor kostrådene overordnet fortæller, hvad der er sundt at spise, går sundhedsanprisningerne skridtet videre og fortæller, hvad næringsstofferne i maden gør godt for. Vi kender rådet om at spise mindre salt. Med sundhedsanprisningerne kan vi fortælle, at det er godt at spise fødevarer med mindre salt, fordi de hjælper med til at vedligeholde blodtrykket. Det synes vi, er god forbrugerinformation.

Samtidigt gør de det muligt for den enkelte at gå målrettet efter det, der er relevant for ham eller hende. Vi efterspørger skræddersyede løsninger, der passer til vores livsstil, også når det gælder fødevarer. Sundhedsanprisningerne er et ekstra incitament for fødevareindustrien til at udvikle flere produkter med en stærkere sundhedsprofil. Her er det vigtigt, at vi ikke lader os begrænse af de fødevarer, vi kender i dag. Vi må være åbne over for, hvad nye teknologier kan bidrage med i sundhedens tjeneste og være indstillet på at udnytte de landevindinger, der gøres inden for ernæringsforskningen.

Danskerne skal motiveres til at spise sundere
Tilbage i 50'erne var kartofler en af de eneste kilder til C-vitamin i danskernes kost. I dag har vi også både appelsiner og kiwier. På samme måde som vi har accepteret og sætter pris på importerede varer, må vi nu være åbne over for, hvad nye teknologier og ernæringsforskning kan bidrage med.

Danskerne må involvere sig, tilegne sig og udnytte den viden og de produkter, der er tilgængelige og passer til deres livsstil. Det er ikke en opgave, der er løst i morgen. Det er et langt sejt træk, hvor alle må tage deres del af ansvaret.

Mette Peetz-Schou
Chefkonsulent i DI Fødevarer

Det vi tror og ser, virker i ernæringspolitikken, er dialog og samarbejde om holdbare løsninger. Løsninger som vi f.eks. ser i Fuldkornspartnerskabet, hvor brancheorganisationer, virksomheder, patientorganisationer, detailhandlen og myndigheder er lykkedes med at øge danskernes indtag af fuldkornsprodukter. Det er vigtigt at motivere danskerne selv til at tage et aktivt valg i forhold til at spise sundere.

Danskerne må involvere sig, tilegne sig og udnytte den viden og de produkter, der er tilgængelige og passer til deres livsstil. Det er ikke en opgave, der er løst i morgen. Det er et langt sejt træk, hvor alle må tage deres del af ansvaret. Der er uendeligt mange måder at spise sundere på. De skal alle sammen i spil, hvis vi skal gøre os noget håb om at løse de ernæringsfaglige udfordringer, vi står over for. Vi i fødevareindustrien spiller gerne med.