Sundere mad i sportshallers cafeterier

Projekt skal sikre et sundt udbud af mad og drikkevarer i de danske sportshaller.
Kristian Lund Pedersen
Dokumentation
Et nyt partnerskab vil udvikle sunde cateringprodukter til børn og unge, der køber mad eller drikkevarer i sportshallerne eller idrætsklubbernes cafeterier, kiosker eller automater.

Produkterne skal i sporstens ånd konkurrere med det eksisterende udbud af mad og drikke de samme steder.

Meningen er, at udvikle en række produkter, der appellerer til børn og unges livsstil, så de finder det attraktivt at vælge sundt.

Projektet er et partnerskab mellem Kræftens Bekæmpelse, Institut for Human Ernæring, CateringForum, Agrova Food, Arla, Schulsted Frost, Royal Greenland og Tulip Food Company.

Udviklingen af nye produkter eller tilpasning af allerede kendte produkter vil ske i et samarbejde mellem virksomhederne, forskningen og sundhedsfremmende organisationer.

Projektet løber over de næste to år, og i første omgang skal to endnu ikke udpegede lokalområder lægge cafeterier til de nye produkter.

I alt er der 1.100 sportshaller og 11.000 idrætsklubber i Danmark, hvoraf der i langt de fleste findes et cafeteria, en kiosk eller en automat, når tørsten skal slukkes eller sulten stilles efter træning.

Da den overvejende del af produkterne er meget sukkerholdige, er der god grund til at udvikle sunde alternativer.

Projektet har fået et tilskud på 1,7 mio. kr. fra midlerne under Innovationsloven.

Under Innovationsloven er der i år afsat 136,6 mio. kr. til innovation, forskning og udvikling inden for fødevaresektoren. Yderligere oplysninger om Innovationsloven kan findes på www.dffe.dk.


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024