Debat

Tak for invitationen – vis mig nu et repræsentativt landbrug

DEBAT: Christel Schaldemose (S) svarer i dette debatindlæg på Landbrug & Fødevarers opfordring til at besøge et dansk landbrug. Et besøg Schaldemose tvivler på vil ændre hendes holdning til de miljøkrav, der skal stilles til landbruget,
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De danske landmænd er dygtige. Men deres effektivitet og intensive dyrkning koster på miljøsiden. Det er derfor, vi kan tillade os at stille større krav til netop danske landbrug, da de belaster vores fælles natur mere end de fleste andre landmænd i Europa.

Christel Schaldemose (S)
MEP
Fakta
Bland dig i debatten - skriv til [email protected]

Af Christel Schaldemose,
Medlem af Europa-Parlamentet (S)

Jeg vil gerne takke Landbrug & Fødevarers direktør Claus Søgaard Richter for invitationen til at besøge et dansk landbrug. Jeg tropper gerne op og besigtiger forholdene på en svinefarm eller en kostald anno 2011.

Men Landbrug & Fødevarer skal nu ikke forvente, at det får mig til at vende på en tallerken, når det gælder landbrugs- og miljøpolitikken.

Jeg er nemlig allerede jævnligt i dialog med mange landmænd. Og trods flere tidligere besøg på landbrugsbedrifter har det at klappe en ko endnu ikke overbevist mig om, at vi skal slække på miljøkravene, som interesseorganisationen ønsker.

Det betyder ikke, at vi socialdemokrater er ude på at genere landmændene. Jeg er helt enig med Landbrug & Fødevarer i, at landbruget er et vigtigt erhverv, der sikrer danske arbejdspladser. Men det er samtidig også et erhverv, der er meget intensivt, og som derfor også er meget hårdt ved vores fælles natur.

Derfor er det også kun fair at forlange, at de danske landmænd tager hensyn til miljø, klima og dyrevelfærd til gengæld for de mange milliarder, de får i landbrugsstøtte.

De danske landmænd er dygtige. Men deres effektivitet og intensive dyrkning koster på miljøsiden. Det er derfor, vi kan tillade os at stille større krav til netop danske landbrug, da de belaster vores fælles natur mere end de fleste andre landmænd i Europa.

Hvis Claus Søgaard Richter stadig mener, at et besøg på en bedrift kan ændre denne holdning, skal han være velkommen til at foreslå et konkret møde. Jeg har blot en bøn: Sørg for, at jeg kommer ud til et repræsentativt landbrug.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christel Schaldemose

MEP (S)
cand.mag. i historie (SDU 2002)

Claus Richter

Adm. direktør, Diabetesforeningen
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 1998)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024