Tidligere Carlsberg-boss afløser Fritz Schur i Uhrenholt
Fritz Schur træder tilbage fra formandsposten i holding-firmaet bag den store fødevarekoncern F. Uhrenholt og overlader den til Jørgen Buhl Rasmussen, der måtte forlade sin toppost hos Carlsberg sidste år.
![Line Jenvall](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4780-line-jenvall-2-48.jpg)
Line Jenvall
RedaktionsassistentJørgen Buhl Rasmussen er manden, der skal løfte arven efter Fritz Schur i F. Uhrenholt Holding A/S, når han efter 13 år som formand trækker sig fra bestyrelsen.
Det skriver Ritzau.
Jørgen Buhl Rasmussen har siddet på en række prominente poster i dansk erhvervsliv gennem tiden, senest som administrerende direktør i Carlsberg. Den stilling sagde han efter otte år farvel til for næsten præcis et år siden som konsekvens af en sløv vækstkurve, og siden da har han passet sine bestyrelsesposter i blandt andet Novozymes, IFC Europe samt Axcel Advisory Board.