Tre procent af Venstres vælgere er landmænd
Venstre skal vælge ny formand i en tid, hvor kun tre procent af partiets vælgere er landmænd, og hvor landets 7.500 fuldtidslandmænd ikke engang udgør et enkelt mandat. Alligevel skaber forslaget om en CO2-afgift på landbruget så stor modstand i partiet, at det rider partitoppen som en mare. Planen om at styrke Venstre i byerne er svær, når de delegerede primært kommer fra landområderne.
![Jakob Ellemann-Jensen er historie, og Venstre er klar med en ny kandidat til formandsposten. Traktor-Troels, som han kaldes, er en af Venstres egne, selvom kun tre procent af partiets vælgere er landmænd.<br>](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/275691/117374.jpg)
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
![Torben K. Andersen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5237-torben-k-andersen-2-48.jpeg)
Torben K. Andersen
Politisk redaktør![Jens Reiermann](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5031-jens-reiermann-2-48.jpg)
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørHvis man nu skulle sætte Venstre på en formel, ville to faktorer være uomgængelige: De grønne gummistøvler og evnen til at malke en ko.
Det måtte den nu tidligere formand, Jakob Ellemann-Jensen, sande meget hurtigt. Kun 20 minutter efter han blev valgt som formand tilbage i 2019, måtte han svare på spørgsmålet: ‘Kan du malke en ko?’
Præcis samme spørgsmål blev stillet til hans far, Uffe Ellemann-Jensen, og i et nu legendarisk besøg på en gård i Sabro, en lille by uden for Aarhus, viste Ellemann-Jensen senior, at han rent faktisk mestrede kunsten at malke en ko.