6. maj 2013 kl. 23.40
Unge landmænd: EU må hjælpe os i gang
OPRÅB: EU bør give 25 procent ekstra i direkte landbrugsstøtte til nye, yngre landmænd, lyder det fra den europæiske organisation for yngre landbrugere, ECYF. Det er nødvendigt for at løse landbrugets demografiske krise, mener organisationen.
Agnete Finnemann Scheel
Fakta
Gennemsnitligt er seks procent af landmændene i Europa under 35 år. Til sammenligning har Portugal meget få i forhold til Polen.
Polen 16,8 procent
Danmark seks procent
Sverige 4,9 procent
Portugal 2,5 procent
Kilde: epp.eurostat.ec.europa.eu
Det er nu, EU skal træde til, hvis yngre landmænd i fremtiden skal have en chance for at komme i gang, lyder det fra den europæiske landbrugsorganisation European Council of Young Farmers, ECYF.
Blot seks procent af Europas landmænd er under 35 år, og det problem bør EU's medlemslande tage meget alvorligt, når de i disse måneder forhandler de næste mange års landbrugsstøtte på plads.
Kommissionen har foreslået, at en nyopstartet landmand under 40 år bør kunne modtage ekstra 25 procent af gennemsnitsværdien af hans støttemidler. Den ekstra pengepose skal kunne bevilliges i fem år, og der må anvendes op til to procent af det nationale loft til denne støtteordning.
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen