V og K: DTU-besparelser medfører ikke forringelser
Christel Voersaa Wenshøj
ResearcherSå klar var meldingen fra videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen og fødevareminister Henrik Høegh, da de onsdag var indkaldt til samråd om besparelser på DTU Veterinærinstituttet, Lindholm.
Her havde Socialdemokraternes fødevareordfører Bjarne Laustsen bedt ministrene redegøre for, hvilke overvejelser der er gjort for at bevare den forskningsfunktion, som er på DTU Veterinærinstituttet, Lindholm, og om ministrene har tillid til, at beredskabet kan opretholdes ved en lukning af Lindholm.
Ingen forringelse af beredskabet
Bjarne Laustsen mener, at en lukning af den virologiske afdeling på Lindholm vil betyde en forringelse af fødevaresikkerheden til skade for både forbrugeren og fødevareindustriens eksport. Han påpegede, at den danske fødevarehåndtering er i top og ønskede at vide, om ministrene kunne garantere, at den vil blive ved med at være det trods en lukning af Lindholm.