Debat

World Animal Protection Danmark: Dyrevelfærd skal integreres i ny landbrugsfond

En arealfond på 40 milliarder til landbruget er en del af den grønne treparts plan for dansk landbrug. Men det bliver aldrig ægte bæredygtigt, hvis dyrevelfærd kun er nævnt sporadisk, skriver Esben Sloth.

Kun, hvis vi tænker fremsynet og visionært, kan vi sikre både dyr, natur, klima og landmænd. Faktisk ville det være at skyde os selv i foden, hvis vi ikke gør det, skriver Esben Sloth.
Kun, hvis vi tænker fremsynet og visionært, kan vi sikre både dyr, natur, klima og landmænd. Faktisk ville det være at skyde os selv i foden, hvis vi ikke gør det, skriver Esben Sloth.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Esben Sloth
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den grønne treparts reform af dansk landbrug sigter mod store gevinster for klima og miljø, samt økonomiske garantier for det konventionelle landbrug. Planen inkluderer en ny fond, Danmarks Grønne Arealfond, der skal opkøbe landbrugsjord og omlægge det til skov og vild natur.

Det er en god plan, men ikke uden et særligt fokus på en hårdt tiltrængt forbedring af dyrenes forhold.

Planen er først helstøbt, hvis den seriøst omfatter dyrevelfærd, og det begreb er kun nævnt sporadisk fire gange i det 43 sider lange udkast fra dem, der betegnes som den grønne trepart.

Alle vores advarselslamper blinker, når der lægges op til at sænke CO2-udledningen ved hjælp af såkaldt 'klimateknologi'.

Det er uholdbart i forhold til dyrevelfærden, som allerede har ringe vilkår, og er et paradoks, når løsningen for både klima, miljø og dyrevelfærd er at reducere antallet af dyr på landets trange dyrefabrikker. Ikke flere dyr på stald og teknologiske quickfixes som tilsætning af diverse ting til dyrenes foder, der reducerer udledningen af CO2.

Antallet af dyr skal ned

Den nuværende model tager heller ikke hånd om problemet med alt for mange dyr i den industrielle produktion. Hvis CO2-udledningen skal nedbringes effektivt, skal antallet af dyr reduceres.

Uden en markant reduktion i dyrebestanden risikerer vi, at mere foder importeres, hvilket flytter miljøbelastningen til andre dele af verden.

Derfor skal der skæres ned på dyr, og de stalde, der skal nedlægges, bør være dem, der ikke lever op til de kommende EU-regler for dyrevelfærd, såsom forbud mod fiksering af søer. 

Læs også

Kun, hvis vi tænker fremsynet og visionært, kan vi sikre både dyr, natur, klima og landmænd. Faktisk ville det være at skyde os selv i foden, hvis vi ikke gør det.

I EU forventes der snart at blive vedtaget strengere krav til dyrevelfærd, hvilket vil kræve ombygning af størstedelen af de danske svinestalde.

En veltilrettelagt jordreform kan bidrage til en betydelig forbedring af både dyrevelfærden og klimaet.

Esben Sloth
Kampagne- og programchef, World Animal Protection Danmark

Omkring 95 procent skal opgraderes for at opfylde de nye standarder. Historisk set afsættes der ofte en stor pulje til at ombygge stalde, der ikke lever op til nye krav.

Ved at integrere disse krav i den grønne arealfond kan vi tilbyde landmænd, der alligevel skal ombygge, at få tilskud til at nedlægge deres produktion.

På den måde kan vi udfase de dyr, der lider mest, og samtidig tage de mest intensive og miljøbelastende landbrug ud af produktion, hvilket vil gavne både dyrene og miljøet.

Find inspiration i Holland

I Holland har staten opkøbt svinefarme for at reducere antallet af grise og støtte en mere bæredygtig landbrugspraksis.

Dette initiativ har vist sig at være effektivt, og mange landmænd har taget imod tilbuddet om at overgå til andre produktionsformer. En lignende model kunne implementeres i Danmark, hvilket ville forbedre forholdene for millioner af dyr.

Læs også

Ved at inkludere disse krav som en del af tilskuddene fra jordfonden kan vi sikre, at de dyr, der lider mest, tages ud af produktionen først.

Det er logik for burhøns hos os, der ved noget om dyrevelfærd, og hos stadig flere borgere, der forlanger ordentligt kød i køledisken.

Det burde det også være på Christiansborg og Axelborg. Det vil nemlig ikke kun gavne dyrene, men også landmændene, der kan omstille til mere bæredygtige produktionsformer eller konvertere deres jord til vild natur.

Jordreform hjælper klima og dyr

En veltilrettelagt jordreform kan bidrage til en betydelig forbedring af både dyrevelfærden og klimaet. Vi kan skabe et mere bæredygtigt landbrug, hvor dyrene lever under bedre forhold, og landmændene får økonomisk støtte til grøn omstilling.

Det er en ren win-win situation: Glade dyr, glade landmænd og en glad natur.

Med færre dyr i intensive produktionsmiljøer kan vi reducere landbrugets CO2-udledning betydeligt.

Esben Sloth
Kampagne- og programchef, World Animal Protection Danmark

Med en ægte bæredygtig landbrugsreform kan vi skabe mere plads til biodiversitet.

Moser, engdrag og skove kan blomstre, og vores iltfattige fjorde og indre farvande kan få den nødvendige førstehjælp.

Dette vil ikke kun forbedre dyrenes livskvalitet, men også øge livskvaliteten for alle borgere med en rigere og mere sund natur.

Samtidig sikrer vi en fremtid, hvor dansk landbrug er i front med hensyn til bæredygtighed og dyrevelfærd.

Med færre dyr i intensive produktionsmiljøer kan vi reducere landbrugets CO2-udledning betydeligt. Derved skaber vi en landbrugssektor, der er både økonomisk bæredygtig og mindre afhængig af statslig støtte.

Det er afgørende, at vi handler nu og sikrer, at midlerne og metoderne i den kommende omstilling tager højde for de kommende EU-krav, så vi kan skabe et bedre og mere bæredygtigt landbrug i fremtidens grønne Danmark.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Esben Sloth

Kampagne- og programchef, World Animal Protection Danmark
Master i Professionel Kommunikation (RUC 2021), kaptajn (Hærens officersskole 2007)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024