Søren Egge Rasmussen
 svarer 
Magnus Heunicke

Hvad mener ministeren med, at genbesøget af landbrugsaftalen skal ses "i sammenhæng med anden fase af Grøn Skattereform"?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Miljø- og Fødevareudvalget, Spørgsmål 364

Ministeren bedes uddybe, hvad ministeren mener med, at genbesøget af landbrugsaftalen skal ses "i sammenhæng med anden fase af Grøn Skattereform"? Betyder det, at genbesøget først skal ske, når anden fase af Grøn Skattereform er færdigforhandlet? Eller skal det forstås som, at forhandlingerne om anden fase af Grøn Skattereform skal ske samtidig eller som en del af genbesøget? Ministeren bedes derudover uddybe, hvorvidt regeringen mener, at kvælstofindsatsen skal indgå i forhandlingerne om anden fase af Grøn Skattereform, så der sikres bedst mulig sammenhæng i tiltagene? Der henvises til besvarelse af MOF alm. del - spørgsmål nr. 92.

Svar fra torsdag den 15. februar 2024

Det følger af landbrugsaftalen, at genbesøget skal ses i sammenhæng med anden fase af grøn skattereform, og at ”rammerne for en ensartet CO2e-afgift i sektorer, der ikke i dag er afgiftsomfattet fastlægges ifm. anden fase af grøn skattereform.” Samtidig har regeringen besluttet, at anbefalingerne fra ekspertgruppen for grøn skattereform til en klimaafgift på landbruget, vil blive drøftet i Grøn trepart, der indledte sit arbejde i januar 2024.

Derudover gennemføres i øjeblikket en evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen (”second opinion”). Det følger af landbrugsaftalen, at regeringen på baggrund heraf udarbejder oplæg om håndtering af kvælstofmankoen til aftaleparterne.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024