Nick Zimmermann
 svarer 
Morten Bødskov

Mener ministeren, at det er bekymrende, at mange danske arbejdspladser såsom på Danish Crown lukker?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

§20-spørgsmål 861

Mener ministeren, at det er bekymrende, at mange danske arbejdspladser såsom på Danish Crown lukker, og hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at vi undgår massive fyringer indenfor disse sektorer i fremtiden?
Skriftlig begrundelse:
Ingen.

Svar fra tirsdag den 30. april 2024

Jeg er opmærksom på, at Danish Crown den 18. april meddelte lukning af virksomhedens slagteri i Ringsted. Det er beklageligt både for de berørte medarbejdere på slagteriet og branchen som helhed. Lukningen af slagteriet, som en af de største private arbejdspladser, er et hårdt tab for Ringsted by og kommune. Det er mit håb, at de afskedigede medarbejdere hurtigst muligt finder anden beskæftigelse.

Produktionsvirksomheder er en vigtig prioritet for regeringen, og vi arbejder aktivt for at styrke produktionsvirksomhedernes internationale konkurrenceevne.

Foruden regeringens arbejde for et stærkt dansk erhvervsliv, har regeringen fokus på at afhjælpe de konkrete konsekvenser som lukningen af store arbejdspladser, såsom slagteriet i Ringsted, har for de berørte medarbejdere og lokalområdet. Regeringen har bl.a. søgt om støtte hos Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere i forbindelse med lukningen af Danish Crowns slagteri i Sæby i 2023. EUParlamentet har den 24. april 2024 godkendt den danske ansøgning på 23 mio. kr.

Støtten fra Globaliseringsfonden går til at hjælpe de afskedigede medarbejdere videre til et nyt arbejde. Støtten bidrager dermed til at imødegå de negative økonomiske konsekvenser for Frederikshavn Kommune og lokalområdets handels- og erhvervsliv, som lukningen af slagteriet har medført.

Beskæftigelsesministeriet er i kontakt med de lokale aktører, herunder virksomheden, Fødevareforbundet NFF og jobcentrene som følge af lukningen af slagteriet i Ringsted for at sikre, at de afskedigede medarbejdere bedst muligt hjælpes videre. Ud over mulighederne inden for det almindelige beskæftigelsessystem, er Erhvervsstyrelsen i dialog med Ringsted Kommune om, mulighederne for at ansøge om støtte fra Globaliseringsfonden. Regeringen følger dialogen med de lokale aktører tæt.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024