Samira Nawa
 svarer 
Jeppe Bruus

Vil ministeren forholde sig til, at en række øvrige EU-lande med deres afgiftssystem med al tydelighed fortolker reglerne således, at affald ikke er omfattet af EU-energibeskatningsdirektivet?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 183, Spørgsmål 6

Vil ministeren forholde sig til, at en række øvrige EU-lande, herunder Sverige, med deres afgiftssystem med al tydelighed fortolker reglerne således, at affald ikke er omfattet af EU-energibeskatningsdirektivet?

Svar fra fredag den 17. maj 2024

Efter energibeskatningsdirektivets artikel 2, stk. 3, gælder en udfyldningsbestemmelse, hvoraf det følger, at udover de afgiftspligtige produkter, der er nævnt i stk. 1, beskattes ethvert andet kulbrintebrændstof, bortset fra tørv, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning. Når affald anvendes som brændsel til opvarmning, er dette derfor også omfattet af energibeskatningsdirektivet.

Skatteministeriet oplyste som svar på SAU L 207 – spørgsmål 22 af 7. maj 2009 (200809), at Skatteministeriet den 26. februar 2009 bad Kommissionen om at tilkendegive sin opfattelse af en dansk afgiftsfritagelse for farligt affald, herunder klinisk risikoaffald, med indhold af kulbrinter (fx plastik), der anvendes som brændsel, idet problemstillingen var, om der er hjemmel til en sådan fritagelse i energibeskatningsdirektivet.

Den 16. april 2009 svarede Kommissionen, at affald med indhold af kulbrinter, der anvendes som brændsel, skal beskattes i henhold til energibeskatningsdirektivet.

Skatteministeriet har derfor arbejdet videre med en løsning, der både sikrer incitament til at investere i CCS, og som er i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet.

Der henvises til svar på SAU L 183 – spørgsmål 1 af 30. april 2024, hvor det bl.a. fremgår, at jeg vil fremsætte ændringsforslag om denne problemstilling under Folketingets behandling af lovforslaget.

Jeg henviser i øvrigt til svar på SAU alm. del – spørgsmål 433 af 5. april 2024 og SAU alm. del – spørgsmål 452 af 10. april 2024.

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024