11 partier gør klar til EU-valgkamp: Her er temaerne, slagsmålene og mulighederne
Socialdemokratiet og Venstre har forberedt en valgkamp, hvor tryghed og sikkerhed i en usikker verden bliver det vigtigste spørgsmål. Både røde og blå oppositionspartier har dog en stærk interesse i at gøre midtvejsvalget i juni til et nyt klimavalg.
![Partierne er ved at gøre klar til den første valgkamp siden folketingsvalget i 2022 (foto). Næste planlagte valgkamp er kommunalvalget i 2025.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/280344/123243.jpg)
![Malte Bruhn](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5092-malte-bruhn-2-48.jpg)
Malte Bruhn
JournalistSelvom krigen i Ukraine og dens dertilhørende tragedier ikke længere har nyhedens værdi, står det udenfor enhver tvivl, at Ruslands invasion fortsat danner bagtæppe for den scene, hvorpå de vigtigste dramaer i dansk politik udspiller sig.
Netop derfor tyder meget på, at også spørgsmålet om tryghed og sikkerhed i en usikker verden, bliver det mest centrale i den accelererende valgkamp frem mod europarlamentsvalget 9. juni.
I hvert fald har både Socialdemokratiet og Venstre tilrettelagt en valgkamp, hvor den intensiverede geopolitiske situation står helt centralt.