Grøn trepart vil udskyde afgørende vandmiljømål: ”Det er den virkelighed, vi står i”

Formand for De Radikale Martin Lidegaard er ærgerlig over meldingen fra treparten og han understreger, at partiet fortsat går efter at nå målet i 2027.

”Det her er EU-lovgivning. Og vi skal forfølge alle veje og muligheder for at nå målene i 2027, som vi har aftalt,” siger Martin Lidegaard.

Enhedslisten – som er del af landbrugsaftalen – tager heller ikke godt imod idéen om en udskydelse.

”Det er meget besynderligt, at man up front vil tage ned til EU-Kommissionen og køre en gyllespreder ind og sige, at vi ikke kan leve op til kravene for en tredjedel af vores vandområder. Det er så meget uden for skiven," siger miljøordfører Søren Egge Rasmussen og fortsætter:

"Så må vi i landbrugsaftale-kredsen tage den del, der mangler for at leve op til vandrammedirektivet."

Hverken Enhedslisten eller Radikale vil dog direkte adspurgt udelukke at medvirke i en aftale, som ikke når vandrammedirektivet i 2027.

”Jeg må konstatere, at der nærmest står i trepartsaftalen, at det er umuligt, fordi vi er kommet for sent i gang. Det begræder jeg. Men hvis det er den fysiske realitet, så skal jeg ikke lade som om, at vi kan levere noget, der ikke er muligt," siger Martin Lidegaard.

Handler om at gøre det klogt

Danmarks Naturfredningsforening er en af de helt centrale parter i treparten. Og foreningen har om nogen gennem årene stået vagt om målene i EU’s vandrammedirektiv. Derfor er det da også umiddelbart kontroversielt, at foreningen medvirker i en aftale, der lægger op til at udskyde målet.

Men selvom præsident Maria Reumert Gjerding medgiver, at vandrammedirektivet er hjerteblod for foreningen, så står hun fuldt og fast ved mandagens aftale.

Ifølge hende havde det krævet meget hård regulering, der havde før til en ”gigantisk braklægning” af store dele af landbruget at nå i mål til 2027. Det vurderer hun er både urealistisk at blive enige om, men også en løsning, der ikke vil give samme natureffekt som opkøb af jord, der tager længere tid at gennemføre.

"Det her et kompromis, som også handler om at gøre det på den klogeste måde. Både for havmiljøet og naturen på land. Og på en måde så landmændene kan se sig selv i det," siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:

"Der er mange, der skal aflevere jord til den her indsats. Og det tror jeg ikke, vi var kommet igennem med, hvis vi lå i en punisk krig med landbruget." 

Kan du forstå, hvis nogen undrer sig over, at Danmarks Naturfredningsforening kan være med i aftale, der udskyder opfyldelse af EU’s vandrammedirektiv?

”For mig har det været vigtigt at være fuldstændig ærlig. Det er den virkelighed, vi står i. Men havde vi lavet en aftale, som ikke når i mål med vandrammedirektivet, og samtidig var lige så elendig, som det man har set de seneste 40 år. Ja, så ville der være grundlag for at kalde det en dolk i ryggen på havmiljøet. Men det er ikke det, vi har gjort,” siger hun.

Kritik af frivillighed

Det er Greenpeace kampagneleder Christian Fromberg, der har kaldt aftalen for ”et slattent kompromis og en kniv i ryggen på havmiljøet”.

Den kritik handler blandt andet om, at man igen baserer sig til frivillige aftaler med landbruget.

Maria Reumert Gjerding afviser dog, at treparten lægger op til mere af det samme.

"Det er ikke frivillige aftaler på den måde, man har gjort det gennem mange år. Vi har besluttet et ret hårdt reguleringstryk i 2027, som i sig selv vil bringe hovedparten af vandområderne i mål," siger hun.

DN-præsidenten peger i den forbindelse også på, at man i 2026 skal finde ud af, hvad der skal ske i de områder, hvor der bliver meget svært at skabe god miljøtilstand.

”Her skal vi enten beslutte, om vi skal øge reguleringen til maksimalt, eller om vi skal opkøbe gennem ekspropriation. Så ja. Det er selvfølgeligt frivilligt for landmanden, om han vil omlægge sin jord undervejs, eller om han vil rammes af regulering eller ultimativt blive eksproprieret," siger hun.

"En rigtig stor dag for havmiljøet"

Maria Reumert Gjerding peger under interviewet flere gange på, at professor ved Aarhus Universitet Stiig Markager har rost aftalen.

Selvom han til DR konstaterer, at aftalen dumper EU’s vandrammedirektiv ”med et brag”, så bakker har grundlæggende op om indholdet og kalder mandagens aftale for ”en rigtig stor dag for havmiljøet”.

Maria Reumert Gjerding understreger da også, at man med fokus på udtag af landbrugsjord har forsøgt at gøre det, ”som eksperterne har peget på gennem flere år.”

”Med den her aftale går vi for første gang i gang med at løse problemerne med vandmiljøet på en substantiel måde. Hvor vi tager massive mængder af landbrugsjord ud af produktion for at give det tilbage til naturen. Så vi løser problemerne med havmiljøet,” siger hun.