KU-rektor afviser kritik: Novo-støtte fylder ikke for meget på Københavns Universitet

Forskere kan forholde sig kritisk til Novo

Tallene har udløst kritik fra blandt andet Karsten Juhl Jørgensen fra Cochrane Denmark, der specialiserer sig i forskningsmetoder og forskning inden for medicin.

Han mener, at Novo Nordisk store tilstedeværelse svækker uvildigheden for forskerne på universitetet.

En kritik, som David Dreyer Lassen ikke køber.

”At få bevillinger fra Novo Nordisk Fonden, er ikke ensbetydende med, at man ikke kan forholde sig kritisk til Novo Nordisk som virksomhed, Novo Nordisk Fondens uddelingspraksis, eller deres indflydelse på Københavns Universitet og resten af det danske system,” siger han og tilføjer at de fleste bevillinger som Københavns Universitet modtager fra Novo Nordisk Fonden, er efter normal bevillingspraksis:

”Der ingen grund til at tro, at de orienterer sig efter, om folk har sagt det ene eller det andet om Novo Nordisk Fondens virksomhed, som de ikke er fornøjet med,” understreger han.

Desuden kritiserer Karsten Juhl Jørgensen, at bevillingerne kan komme til at diktere, hvad der forskes i på universitet.

David Dreyer Lassen forstår kritikken, men ser ikke et reelt problem.

”Så længe den proces og udvælgelse der sker til forskningsprojekter, er baseret på kvalitet og åbenhed, så mener vi, at det er inden for universitets ramme at gøre det på den måde,” siger han.

Tidligere bevillinger som løftestang

Københavns Universitet modtager også kritik for, at de risikerer af favorisere forskere, som beskæftiger sig med forskning i Novo Nordisk interessefelt, da forskerne bruger tidligere bevillinger som løftestang til at opnå nye bevillinger.

Kritikken kommer fra Emil Bargmann, tidligere postdoc ved Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet og forfatter til en ph.d. om skævheder i dansk forskningsfinansiering.

Men at det skulle være unikt for forskere, der har modtaget penge fra Novo Nordisk Fonden, er David Dreyer Lassen uenig i.

"Det gælder også, hvis du har fået en bevilling fra EU eller Danmarks Grundforskningsfond. Der er en kæmpe litteratur på området, som viser, at sandsynligheden for at få nye bevillinger øges, når man har modtaget midler før," siger han.

Udvider fokus

Novo Nordisk Fonden har historisk set støttet såkaldt metabolismeforskning, som blandt andet dækker over forskning i diabetes og svær overvægt.

Men i takt med virksomhedens succes, har man udvidet sin støtte til at omfatte bredere forskningsområder såsom global sundhed, bæredygtighed og vaccineforskning, fortæller David Dreyer Lassen.

Han mener, at udvidelse af fondens fokusområder er vigtig for Københavns Universitet og den danske forskningsverden som helhed, fordi det muliggør forskning på nye områder.

Tror du, det har noget at gøre med, at det kan gavne deres forretning?

”Det ved jeg faktisk ikke, for at sige det rent ud. Altså, det tror jeg ikke, at det gør, men det skal i egentlig spørge Novo om,” siger David Dreyer Lassen.

Ny strategi for samarbejde med fonde

Prorektoren erkender dog, at der generelt fra universitetets side, er kommet et skærpet fokus på bevillinger fra fonde og virksomheder.

De seneste 15-20 år er der nemlig kommet en stigning i størrelsen på bevillingerne, hvilket har fået universitetet til at tænke over, hvordan man i fremtiden arbejder med dem, forklarer han:

”Det gør vi for at sikre, at vi ikke bliver oversvømmet af midler, som gør, at vi ikke har det fulde fokus på forskningskvaliteten.”

Man har derfor udarbejdet en strategi for, hvordan man i fremtiden skal håndtere de massive bevillinger.   

Den indebærer blandt andet, at universitetet kan komme til at sige nej til større bevillinger, da de kan have store økonomiske omkostninger for Københavns Universitet, når der bliver investeret så mange penge i dem.  

”Når bevillingerne stiger så meget, som de gør, så kommer vi i fremtiden til at sige nej, hvor vi måske ikke ville have sagt nej for 10 år siden. Det gør vi fordi, vi også skal sikre midler til jura, teologi eller til områder på sundhedsvidenskab, der ikke er dækket af eksterne midler,” siger han og tilføjer:

”På den måde understøtter vi ikke jungleloven om, at det kun er dem, der får eksterne midler, der bliver til noget på universitet. Vi skal også sikre at solid forskning på områder, der ikke er støttet af eksempelvis Novo Nordisk Fonden.”