Derfor investerer fondene i at forbedre deres eget image

Mængden af kommunikation fra de store fonde er støt stigende. Synligheden er vigtig for at komme i dialog med de rette ansøgere og samarbejdspartner, lyder det fra blandt andre A.P. Møller Fonden og Ebbefos Fonden. Men det handler også om at gøre sig gældende og få indflydelse på de dagsordner, fondene selv vil fremme. Eksperter ser det som udtryk for corporate activism og råder fondene til at bevare armslængderne.

Fondene prioriterer i stigende grad sociale medier og nyhedsbreve fremfor presseomtale, når de skal kommunikere om sig selv og deres bevillingsmodtagere  (Arkivfoto Lars Løkkes pressemøde om GGGI sagen)
Fondene prioriterer i stigende grad sociale medier og nyhedsbreve fremfor presseomtale, når de skal kommunikere om sig selv og deres bevillingsmodtagere  (Arkivfoto Lars Løkkes pressemøde om GGGI sagen)Foto: /ritzau/ Jeppe Bjørn Vejlø
Mikala Satiya Rørbech

Pressemeddelelser, nyhedsbreve, opslag på sociale medier, events, podcasts og kampagner i udvalgte medier. De danske fonde går tilsyneladende op i deres udseende.

Et konkret eksempel er Tuborgfondet, som i forvejen er kendt for at være meget synlige. Kort før efterårsferien lancerede de et nyt nyhedsbrev.

”Det er her, vi fremover deler gode råd til dig, der søger støtte hos Tuborgfondet og her, vi fortæller historier om den erfaring og læring, vi gør os gennem de mange hundrede projekter, vi støtter,” skriver fondens kommunikationschef på LinkedIn og oplyser, at nyhedsbrevet allerede når ud til 1700 modtagere, og at det også kommer til at indeholde artikler om de mennesker, der selv arbejder i fonden.  

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024