Debat

Fonden for Entreprenørskab: Nøglen til ligestilling i iværksætteriet ligger i uddannelsessystemet

De korte, mellemlange og lange videregående uddannelser kan skabe balance i forhold til køn og iværksætteri, mener Jeanette Fangel Løgstrup, Rolf Kjærgaard, Anne Storm Rasmussen og Christian Vintergaard.

Der ligger et stort potentiale i forhold til at styrke diversiteten, hvis man tilbyder entreprenørskabsuddannelser målrettet kvinder på de videregående uddannelser, skriver ambassadørerne for Fonden for Entreprenørskab.
Der ligger et stort potentiale i forhold til at styrke diversiteten, hvis man tilbyder entreprenørskabsuddannelser målrettet kvinder på de videregående uddannelser, skriver ambassadørerne for Fonden for Entreprenørskab.Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Jeanette Fangel Løgstrup
Rolf Kjærgaard
Anne Storm Rasmussen
Christian Vintergaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kønsdiversitet i iværksætteri er vigtigt. Det ser der efterhånden ud til at være bred enighed om og stort fokus på. Og selvom det fortsat kun er hver fjerde nystiftede virksomhed, der står en kvinde bag, begynder vi nu at se effekterne af det øgede fokus på ligestilling i iværksætteri. 

Det er vigtigt, for ellers går vi glip af en stor portion talentmasse og løsninger, der kan gøre en forskel og skabe værdi for vores samfund, fordi vi blandt andet hænger fast i traditionelle kønsopfattelser af, hvad man kan og ikke kan blive som mand og kvinde. 

Men selvom det går fremad, er en andel på 75 procent mandlige virksomhedsstiftere fortsat alt for stor. 

Nøglen ligger i uddannelsessystemet 

Heldigvis gemmer der sig en overset nøgle til at øge ligestilling i iværksætteri. Den gemmer sig i undervisnings- og uddannelsessystemet, hvor de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser har en helt unik mulighed for at være med til at skabe balance i forhold til køn og iværksætteri. 

Hele 51 procent af kvinder i 30’erne har en videregående uddannelse, mens det kun er 36 procent af mændene i samme alder. Der ligger altså et stort potentiale i forhold til at styrke diversiteten, hvis man tilbyder entreprenørskabsuddannelser målrettet kvinder på de videregående uddannelser.

Videregående uddannelser spiller en helt central rolle i vores fælles mål om at skabe ligestilling i iværksætteri.


Fonden for Entreprenørskab
 

Samtidig viser Fonden for Entreprenørskabs undersøgelser, at effekten af den type undervisning har meget større effekt på kvinder end mænd. Det øger for eksempel kvinders tiltro til egne entreprenørielle evner mere end deres mandlige medstuderende. 

Hvordan bringer man så kønsdiversitet ind i entreprenørskabsundervisningen? Undersøgelser fra Fonden for Entreprenørskab, som vi er ambassadører for, viser, at der er særlige emner, som i højere grad motiverer kvindelige studerende. Det er blandt andet bæredygtigt entreprenørskab, socialt entreprenørskab og værdidrevet entreprenørskab, der har kvindernes interesse. 

Gode eksempler fra uddannelserne 

Der findes heldigvis allerede en lang række gode eksempler på, hvordan man omdanner det til konkret undervisning og tilbud på uddannelserne. I Fonden for Entreprenørskabs inspirationskatalog kan man dykke ned i stribevis af gode initiativer på tværs af videregående uddannelser.

Læs også
 

Som eksempler kan nævnes Integrated Food Studies på Københavns Universitet, hvor man arbejder med kvindelige rollemodeller, som giver de studerende kompetencer til at blive forandringsagenter og skabe innovation i fødevaresystemet. 

På IBA Erhvervsakademi Kolding har man undersøgt betydningen af kvindelige iværksættere som rollemodeller, som viser sig at have en positiv virkning i forhold til at styrke troen på egne evner hos andre kvinder.

På UCN har de succes med netværket Next Woman, som blandt andet arrangerer events og kompetenceudvikling for kvinder. 


Fonden for Entreprenørskab
 

På VIA University College har de fokus på netværk. Her har kvinderne i netværket Female Upcomers gavn af hinanden i forhold til at sparre om blandt andet karriereudvikling og realisering af drømme. På UCN har de også succes med netværket Next Woman, som blandt andet arrangerer events og kompetenceudvikling for kvinder. 

Tilsammen udgør disse gode eksempler et bevis på, at videregående uddannelser spiller en helt central rolle i vores fælles mål om at skabe ligestilling i iværksætteri. Det er glædeligt, at så mange allerede gør en forskel for kønsdiversiteten. Vi håber, at det kan inspirere endnu flere til at bringe entreprenørskab ind i uddannelserne, så vi skaber et miljø, der både bidrager til økonomisk men også social og bæredygtig værdiskabelse. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jeanette Fangel Løgstrup

Næstformand, JP/Politikens Hus, direktør, rådgiver, forfatter samt bestyrelsesmedlem i flg. selskaber: Cowi Holding, Andel Energi, Danske Invest, OptiGroup, Sovino Brands, Combineering, Fonden for Entreprenørskab
cand.merc.

Rolf Kjærgaard

Bestyrelsesleder, Invest for Impact Denmmark, fhv. adm. direktør, Vækstfonden, bestyrelsesmedlem, Copenhagen Fintech, strategisk rådgiver, Jolt Capital, Antler, North Ventures, ambassadør, Fonden for Entreprenørskab
cand.polit. (Københavns Uni. 1996), Graduate Studies (University of California, Berkeley 1994)

Anne Storm Rasmussen

Rektor, Erhvervsakademi Aarhus, bestyrelsesmedlem, Fonden for Entreprenørskab
cand.mag i fransk og virksomhedsøkonomi (Aarhus Uni. 1992)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024