Her er den nye kulturpolitiske redegørelse
Kulturministeriet har lavet den første kulturpolitiske redegørelse i 25 år. Den viser blandt andet, at folkebibliotekerne og museerne har flotte besøgstal, og at danskernes brug af kulturtilbud er socialt skævt. Få overblikket her.
![Den nye kulturpolitiske redegørelse er den første af sin slags i 25 år.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/269737/110166.jpg)
![Rasmus Lauge Winding](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5466-rasmus-lauge-winding-2-48.jpg)
Rasmus Lauge Winding
ResearcherNi ud af ti danskere ser, læser eller lytter til nyheder i løbet af en uge.
Folkebibliotekerne havde 37 millioner fysiske besøg i 2019, og de højtuddannede bruger kulturtilbuddene oftest.
Det er nogle af de konklusioner, som den nye - og første af sin slags i 25 år - kulturpolitiske redegørelse indeholder.
Den kulturpolitiske redegørelse er udfærdiget af Kulturministeriet for at kaste lys over det danske kulturlivs tilstand.
Her får du overblik over det vigtigste indhold i den nye redegørelse.
Danskernes kulturforbrug
- Musik, film, serier samt motion er blandt de mest populære kulturaktiviteter for danskerne. Hele 95 procent har eksempelvis lyttet til musik inden for de seneste tre måneder.
- Hele 71 procent af danskerne over 16 år deltager i en kulturaktivitet uden for eget hjem. Her er biblioteket det mest benyttede.
- Denne "kulturaktive" gruppe gør samtidigt også mere brug af kulturaktiviteter i eget hjem end resten af befolkningen.
- De mest benyttede kulturaktiviteter i eget hjem er at have hørt eller set nyheder, hvilket 95 procent af befolkningen har, og at have læst skønlitteratur, hvilket 65 procent af befolkningen har gjort.
- Uden for eget hjem er biblioteket den mest populære kulturaktivitet, som 40 procent af danskerne har besøgt inden for de seneste tre måneder. 25 procent har til sammenligning været i biografen inden for de seneste tre måneder.
- I kølvandet på corona faldt kulturforbruget i 2020, men steg i 2022 markant. Eksempelvis har idrætsorganisationerne slået medlemsrekord med 2,7 millioner medlemmer i 2022.
- Personer med en bachelor eller en lang videregående uddannelse benytter i væsentligt højere grad forskellige kulturtilbud end resten af befolkningen. Dyk ned i fordelingen i nedenstående grafik.
Kultur og økonomi
- Sammenlagt bevilligede den offentlige sektor i alt 26,4 milliarder kroner i 2022 til kultur i Danmark. 15,1 milliarder kroner kom fra staten, mens godt 11,2 milliarder kroner kom fra kommunerne. De sidste ti år er niveauet af kulturbevillinger fastholdt på det samme niveau, når man fraregner inflation.
- Medier, biblioteker og litteratur fik den største bid af kagen med 37 procent af de offentlige bevillinger på kulturområdet. I den anden ende af skalaen finder man visuel kunst og design, der fik bevilliget 2 procent af de offentlige kulturmidler.
- Nogle kommuner budgetterede væsentligt flere penge til kultur per indbygger end andre. Af nedenstående grafik fremgår de ti kommuner, der budgetterede henholdsvis mest og mindst.
- De kulturelle erhverv havde i 2021 en samlet bruttoværditilvækst på 89 milliarder kroner, hvilket er 4,1 procent af den samlede danske bruttotilvækst. Bruttoværditilvækst er ligesom BNP et mål for vækst i den danske økonomi. Samtidigt beskæftigede de kulturelle erhverv cirka 169.000 personer og stod for en eksport på godt 29 milliarder kroner samme år.
De enkelte kulturområder
- Folkebibliotekerne var med cirka 37 millioner besøg i 2019 blandt de mest besøgte kulturinstitutioner i Danmark. Der bevilliges årligt 2,6 milliarder kroner til folkebibliotekerne.
- De statslige og statsanerkendte museer havde fra 2017-19 et gennemsnitligt årligt besøgstal på cirka 12 millioner årlige besøgende, hvilket i corona-årene fra 2020-2021 dog faldt til 7,7 millioner årlige besøgende. Staten bevilligede i 2022 cirka 960 millioner kroner til de danske museer. Den årlige statslige bevilling til de zoologiske anlæg er desuden på 40 millioner kroner.
- Rigsarkivet modtog 230 millioner kroner i 2022. Udover Rigsarkivet findes der i Danmark 50 kommunale stadsarkiver samt 500 lokalarkiver.
- I Danmark findes der 35.000 beskyttede fortidsminder, hvoraf 28.000 er gravhøje. Det arkæologiske ansvar hviler på 27 museer, som foretager 1000-1200 såkaldte bygherrefinansierede arkæologiske forundersøgelser, der beløber sig til 150 millioner kroner årligt. I 2023 er der ligeledes en bevilling på 15,2 millioner kroner på finansloven til ekstra arkæologiske undersøgelser.
- Der er 7.000 fredede ejendomme i Danmark. Slots- og Kulturstyrelsen tillader årligt 1000 ændringer i ejendommene, og der er 42,6 millioner kroner på finansloven til bygningsarbejdet.
- Der var cirka 11.400 idrætsforeninger med hele 2.674.549 medlemmer i 2022. Staten tildeler årligt en bevilling på én milliard kroner til idrætsområdet, mens kommunerne årligt giver et tilskud på 4,3 milliarder kroner til idrætten.
- Det estimeres, at 1,6 millioner borgere i 2021 deltog i folkeoplysende aktiviteter i foreningerne. Den statslige bevilling til disse aktiviteter lå i 2022 på 970 millioner kroner.
- De 68 folkehøjskoler i landet har 6.500 årselever, hvilket svarer til 45.000 enkeltpersoner fordelt ud på lange og korte kurser. Staten bevilligede i 2022 godt 800 millioner kroner til højskolerne, hvilket udgjorde 50 procent af skolernes indtægter.
- Statens bevilling til Statens kunstfond er på godt 573 millioner kroner. Pengene går til omkring 6.000 projekter årligt.
- Litteraturområdet bevilliges 260 millioner kroner årligt, hvoraf 190 millioner kroner går til biblioteksafgift.
- 57 procent af danskerne abonnerer på en musik-streamingstjeneste. Derudover gav Statens Kunstfond i 2020-2021 transportstøtte til cirka 1.700 koncerter, som ellers ikke ville kunne betale sig.
- I 2021/2022 var der 920 produktioner inden for opera, ballet, musicals med videre i Danmark. De blev opført 14.900 gange foran 2,5 millioner tilskuere. Området får årligt godt 1,3 milliarder kroner i støtte fra Kulturministeriet.
- Arkitekturen i Danmark modtager 12,7 millioner kroner årligt fra Statens Kunstfond. Derudover får Dansk Arkitekturcenter også støtte fra Kulturministeriet. Centeret havde i 2022 226.000 besøgende.
- De videregående kunstneriske uddannelser modtog i 2022 450 millioner kroner i bevilling. Uddannelserne har årligt 1800 studenterårsværk.
- I 2022 benyttede 93 procent af danskerne DR's tilbud mindst én gang om ugen. Samtidigt oplever de internationale streamingtjenester medlemsfremgang i Danmark.
- Biograferne solgte i 2022 cirka 10,2 millioner biografbilletter, og danskernes biograf- og filmforbrug ser ud til at være relativt konstant. I 2020 blev der samlet brugt 4,7 milliarder kroner på at producere 220 danske spillefilm i Danmark.
- Tech-giganterne har en stor indflydelse på danskernes hverdag. 70 procent af borgerne er bekymrede for misinformation online. Hele 86 procent af de 16-74-årige læser nyheder via internettet og på de sociale medier. Samtidigt er 5 procent af alle kommentarer på medier og politikeres Facebook-sider præget af sproglige angreb.
- Dansk Kulturinstitut modtager årligt 15 millioner kroner fra Kulturministeriet. Instituttets formål er at facilitere kulturudveksling imellem Danmark og udlandet.
Læs hele den kulturpolitiske redegørelse her.