Her er det, vi ved om de verserende forhandlinger om sundhedsreformen

Ny PLO-melding kan øge presset på Løhde

Reformen af almen praksis er en hjørnesten i regeringens reform, og partierne til højre og venstre for regeringen har ønsker, som trækker i hver sin retning.

Regeringen lægger i sit udspil op til en til en stærkere offentlig styring af almen praksis, hvilket især de konservative ventes at ville forsøge at lempe.

Omvendt så lægger regeringen op til at begrænse private aktører som Alles Lægehus' og Nordic Medicares muligheder for at drive klinikker, hvilket skaber modstand hos Liberal Alliance, der som det eneste parti har haft partileder Alex Vanopslagh med til forhandlingsbordet.

Og så lægger regeringen op til at bryde med PLO’s monopol på at levere almenmedicinske tilbud. 

Man træder nok ikke nogen over tæerne ved at konstatere, at PLO ikke har for vane at gå stille med dørene, hvis der bliver sat spørgsmålstegn ved deres rammevilkår. Men de praktiserende læger har været bemærkelsesværdigt fåmælte omkring udspillet.

Indtil nu.

Meget få partier vil vånde sig eller frygte massiv kritik fra baglandet, hvis de går med i aftalen. Der er formentlig heller ikke den store vælgergevinst ved at stille sig udenfor og kritisere den.

Fredag har organisationen har PLO-formanden taget bladet for munden i Altinget og ventileret sin utilfredshed med dele af regeringens udspil.

Det interessante bliver, om der er andre partier end de Konservative, som vil kæmpe for at man imødekommer PLO's kritik af reformen.

På længere sigt skal Sophie Løhde og de kommende forligspartier sikre sig, at man ikke ender med en aftale, der sætter gang i en massiv lægeflugt fra almen praksis, hvilket vil være stik mod intentionen.

Og samtidig tyder intet på, at regeringen ønsker at gennemføre så stor en aftale med et snævert flertal. Ifølge Altingets oplysninger går man efter at få minimum et parti med fra hver sin side af regeringen.  

Det er et ædrueligt bud, at det lykkes. Udspillet er ikke ideologisk sprængfarligt som forårets ældreudspil, der rummede en så markant styrkelse af de private aktører, at det nok især var ønsket om at udvise regeringsduelighed, der fik SF til at gå med.

Udspillet til en sundhedsreform er mere teknokratisk i sin essens. Selvfølgelig er det også politisk. Men man kan hverken skabe eller ødelægge en politisk karriere ved at være for eller imod en fusion af to regioner. Det er noget mere borgernært, der optager vælgerne.  

Det gør til gengæld, at meget få partier vil vånde sig eller frygte massiv kritik fra baglandet, hvis de går med i aftalen. Der er formentlig heller ikke den store vælgergevinst ved at stille sig udenfor og kritisere den.

Regeringen har også kunnet konstatere at partierne uden for regeringen ikke har stået i kø for at levere alternative bud på omfattende reformer af sundhedsvæsenet.

Derfor tyder alt ifølge Altingets oplysninger på, at det bliver en bred aftale, som til forveksling vil ligne regeringens udspil.

Og som Sophie Løhde bestræber sig på falder på plads omkring 1. november.