Her giver finansloven albuerum til fondene

Regeringen vil gerne samarbejde mere med fondene. Det fremgik allerede af regeringsgrundlaget sidste år. Derfor har vi nærlæst finanslovsforslaget og bringer her et nedslag på nogle af områder, hvor der bliver lagt op til samarbejde og medfinansiering.

Mikala Satiya Rørbech

Fondenes midler er i sagens natur ikke en del af finanslovsforslaget. Og så alligevel. Regeringen ønsker med egne ord "at være en attraktiv samarbejdspartner for og søge et tæt samarbejde med de mange fonde, der ønsker at engagere sig i udviklingen af velfærdssamfundet" som der stod i regeringsgrundlaget. Og når man man nærlæser det aktuelle finanslovsforslag, optræder ordet "medfinansiering" hele 393 gange.

Her kommer en oversigt over nogle af de steder, hvor fondsmidlerne spiller ind.   

Lokale kulturprojekter. I de to regionale kulturfonde Den Jyske Kunstfond og Øernes Kunstfond, blev der fra begyndelsen lagt op til samarbejde med eksterne parter, eksempelvis regioner og fonde. En medfinansiering til fondene indgår som en del af kulturfondenes samlede midler til uddeling og kan altså ikke knyttes til konkrete projekter.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024