Klinisk epidemiologiprofessor hædres med pris for "banebrydende" arbejde med dansk registerdata
Professor Henrik Toft Sørensen modtager Marie & August Krogh Prisen fra Novo Nordisk Fonden på 1,5 millioner kroner for sit "omfattende" bidrag til dansk epidemiologisk registerforskning.
![Henrik Toft Sørensen modtager Marie & August Krogh Prisen 2023.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/265902/105835.jpg)
![Mathilde Brieghel](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5398-mathilde-brieghel-2-48.jpg)
Mathilde Brieghel
RedaktionsassistentI 2000 etablerede professor Henrik Toft Sørensen Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital med tre medarbejdere. Nu har afdelingen 90 forskere, og hans arbejde er publiceret i over 1.000 videnskabelige artikler.
Derfor hædres han med Marie & August Krogh Prisen 2023 på 1,5 millioner kroner, skriver Novo Nordisk Fonden.
Henrik Toft Sørensen er professor i klinisk epidemiologi. Særligt hans arbejde inden for dansk epidemiologisk registerforskning kalder fonden i sin udtalelse "et fyrtårn for resten af verden at følge".