Thomas Larsen: Kongeparret er kommet godt fra start, men folkets kærlighed er ikke ubetinget

Men på det kommende togt vil det formentlig igen blive bevist, at kongefamilien spiller en stærk rolle som Danmarks måske vigtigste ambassadør overfor resten af Rigsfællesskabet.

Kongeparrets togt følger efter de succesrige besøg i Sverige og Norge.

Her blev ikke alene de tætte personlige og familiære bånd mellem kongefamilierne i Stockholm, Oslo og København befæstet.

Rejserne cementerede også et samarbejde mellem landene, som vil blive intensiveret.

Tidligere tiders skåltaler om nordisk broderskab – som ofte blev holdt, men ikke altid blev fulgt op af handling – vil fremover blive afløst af et nært forsvars- og sikkerhedspolitisk samarbejde som en direkte konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine.

Det nye kongepar skal konstant formå at holde en delikat balancegang og styre udenom faldgruber.

Thomas Larsen

Med sin frømandsuddannelse i bagagen og sit kendskab til forsvaret er det dagsordener, som kong Frederik har særlige forudsætninger for at forstå, og i maj besøgte han ganske sigende frømandskorpset under øvelsen ”Flaming Sword 24” på Bornholm.

En øvelse, som netop havde fokus på de nye sikkerhedspolitiske trusler fra Rusland.

Oven i alt dette er fundamentet under det nye kongehus ved at blive støbt.

Den økonomiske hjælpepakke – som statsminister Mette Frederiksen og regeringen fremlagde efter tronskiftet – er kommet igennem Folketinget og vil styrke kongehusets økonomi betragteligt.

Listen over kongeparrets og kongefamiliens protektioner er lagt frem. Der er skåret markant ned på antallet af protektioner ud fra en filosofi om, at det vil give kongen og hans familie bedre mulighed for at arbejde mere i dybden med de sager, som de vil støtte.

Når det handler om kong Frederiks protektioner, er der kommet mere fokus på blandt andet Rigsfællesskabet, Norden, kirken, kulturen og historien. Hvilket flugter med hans nye position som monarken, der skal samle.

Samtidig står hans egne mærkesager indenfor grøn omstilling, design, arkitektur, kunst og kultur, sport og idræt skarpt.

Senere vil kongehuset fortælle, hvad der skal ske med de kongelige hofleverandører – altså de virksomheder, som hidtil har fået lov til at bruge den fine titel og har kunnet nyde godt af en royal blåstempling.

Den sag er sværere at håndtere. For hvilke kriterier skal virksomhederne egentlig udvælges efter? Og hvad gør kongehuset, hvis virksomhederne for eksempel roder sig ud i problemer?

Midt i alle disse gøremål, overvejelser og beslutninger er det lykkedes for kongeparret at komme godt i gang med deres nye æra efter dronning Margrethes abdikation i januar.

Da kongeparret efter rejserne til Sverige og Norge skiftede fra galla til shorts og løbesko, og dernæst spænede ud i gaderne sammen med deres børn og titusinder af danskere, ja da stod det klart, at en stor del af befolkningen omfavner familien.

Royal Run 2024 blev ganske enkelt en manifestation af, hvor populære de er.

Og da kong Frederik for få dage siden fejrede sin fødselsdag, blev sceneriet med danskerne på slotspladsen og kongefamilie på balkonen – hvor kongen stod tæt på sin mor, dronning Margrethe – et vidnesbyrd om, at tronskiftet er forløbet bedre, end nogen i familien havde turdet drømme om.

Lever det nye kongepar så lykkeligt til deres ende herfra? De har som sagt fået en flot start.

Tidligere tiders skåltaler om nordisk broderskab vil fremover blive afløst af et nært forsvars- og sikkerhedspolitisk samarbejde som en direkte konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine.

Thomas Larsen

Men alle ved hoffet er godt klar over, at selv en nok så overbevisende start ikke nødvendigvis er en garanti for lang og fortsat succes.

Det nye kongepar skal konstant formå at holde en delikat balancegang og styre udenom faldgruber.

Zoomer vi ind på den økonomiske pakke, er kongehuset lettet over, at den nu er på plads, for det var nødvendigt at få et stærkere økonomisk grundlag.

Der er også glæde over, at et stort politisk flertal bakkede pakken op. Til gengæld skal kongehuset være uhyre opmærksom på, at danskerne er skeptiske.

En måling for DR har vist, at 48 procent erklærer sig 'helt uenig' eller 'overvejende uenig', mens kun 20 procent er 'enig' eller 'overvejende enig' i, at ydelsen til kongehuset skal hæves.

Tallene får ikke jorden til at åbne sig under kongeparret. Men målingen blotlægger den uskrevne regel, der eksisterer mellem kongehuset og befolkningen.

Danskerne støtter helhjertet monarkiet, når de kongelige gør det godt, og når der er balance mellem de midler, som kongefamilien får, og de opgaver familien skal løse.

Men ser danskerne tegn på, at privilegierne efter deres mening bliver for store, bliver de kritiske.

Som nævnt er pakken gået igennem, og den bliver med garanti ikke inddraget, men indirekte øger de ekstra midler presset på kongeparret. Flere vil simpelthen holde øje med, om de leverer varen.

I dele af pressen er det nye kongepar blevet kritiseret for at være mindre åbne end dronning Margrethe, som i sine 52 år på tronen blandt andet kom tæt på befolkningen via sine mange interviews i aviser, magasiner, radio, tv og bøger.

Et stort interview – som kongeparret gav til TV 2 – har dog lagt en kraftig dæmper på den kritik, og der er allerede planlagt nye udsendelser, hvor seerne kommer endnu tættere på kongeparret.

Det er klogt, for tilgængelighed og nærhed er afgørende for at fastholde befolkningens støtte til kongehuset.

I de bevægede dage omkring tronskiftet i januar var det ikke mindst denne følelse af nærhed, samhørighed og fællesskab, som fik hundredtusinder af danskere til at møde op på Christiansborg Slotsplads og flere millioner til at følge begivenheden via tv-skærmene.

At forventningerne var tårnhøje, blev understreget i de dage. I deres første tid har det nye kongepar levet op til forventningerne og ikke sat ret mange fødder forkert.