Mangemillionær: Det er tåbeligt, at jeg skal have skattelettelser

Selvom skellet mellem rig og fattig bliver større og større, ønsker flere politiske partier at sænke både arveskatten og topskatten på aktieafkast. Det er helt galimatias, skriver multimillionæren Djaffar Shalchi.

Hvis vi ønsker at tage kampen op mod den stigende ulighed, er reducering af skatter på de riges formuer det modsatte af, hvad der er behov for lige nu, skriver Djaffar Shalchi. — Hvis vi ønsker at tage kampen op mod den stigende ulighed, er reducering af skatter på de riges formuer det modsatte af, hvad der er behov for lige nu, skriver Djaffar Shalchi.Foto: Pressefoto/Human Act

Djaffar Shalchi

Mangemillionær og stifter af Ngo'en Human Act

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den økonomiske ulighed i Danmark er et voksende problem, der kræver omgående handling. At der så pludselig er udbredt snak om skattelettelser i toppen er stærkt bekymrende.

For et par uger siden udgav Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en rapport, der viser, at forskellen mellem rig og fattig blandt mænd i Danmark bliver stadig større.

Mens de ti procent mest velindtjenende mænd nu har en disponibel årsindkomst på over en million kroner efter skat, står mange mænd i bunden af samfundet stadig på sidelinjen uden at have nydt godt af den økonomiske fremgang, vi har set i de senere år.

Til gengæld vil flere partier nu sænke både arveskatten og topskatten på aktieafkast. Det er en kæmpe gave til den rigeste ene procent, som jeg selv er en del af. Og det er helt galimatias, hvis du spørger mig.

Statistikkerne er alarmerende

Skellet mellem rig og fattig i Danmark bliver større og større. Måske ser du det ikke omkring dig i hverdagen, og det overrasker mig ikke. For Danmark er dét land, hvor færrest borgere mener, vi bør gøre noget ved uligheden.

Danmark er dét land, hvor færrest borgere mener, vi bør gøre noget ved uligheden.
Djaffar Shalchi
Mangemillionær og stifter, Human Act

Ifølge tal fra 2022 mener kun 59 procent af danskerne, at den økonomiske ulighed bør reduceres. Det står i skarp kontrast til andre OECD-lande, hvor 80 procent mener, at økonomisk ulighed bør reduceres.

Statistikkerne er alarmerende. Indkomsten hos de ti procent rigeste mænd er steget med hele 140 procent siden 1987, mens de fattigste mænd kun har oplevet en indkomststigning på 28 procent i samme periode.

I 2021 steg gini-koefficienten i Danmark til et nyt rekordniveau siden dataseriens start i 1987. Udviklingen fra 2020 til 2021 på 0,4 procentpoint tilskrives især en stor stigning i formueindkomster.

Læs også

Jyllands-Postens Fond er blevet afsløret af det mest effektive skjulte kamera, der findes

Kommentar

En måling af gini-koefficenten er ikke foretaget siden 2021, men jeg forudser, at den igen er steget til et rekordniveau, som resultat af den formuestigning os rige oplevede efter coronapandemien. Og lad os heller ikke glemme, at én procent af danskerne har mere formue end 82 procent af danskerne.

Nu hører vi så, at flere politiske partier ønsker at sænke både arveskatten og topskatten på aktieafkast. Dette vil yderligere forværre uligheden. For de riges investeringer er allerede med til at sikre, at deres formuer vokser langt hurtigere end almindelige danskeres indkomster.

Danmark Statistik siger det fint: "...de store aktieformuer er koncentreret hos få personer". Hvis vi virkelig ønsker at tage kampen op mod ulighed, er reducering af skatter på de riges formuer det modsatte af, hvad der er behov for lige nu.

Én procent af danskerne har mere formue end 82 procent af danskerne.
Djaffar Shalchi
Mangemillionær og stifter, Human Act

Som multimillionær og som del af Danmarks rigeste procent føler jeg et ansvar for at tage stilling til denne ulighed. Gennem ngo'en Human Act arbejder jeg derfor aktivt for at indføre en årlig formuebeskatning på én procent af den rigeste procent i verden.

En sådan beskatning vil have en dobbelt positiv effekt. For det første vil den mindske gabet mellem rig og fattig ved at sikre, at de, der har mest, bidrager mere til samfundet.

For det andet vil det indbringe vigtige skattekroner, som kan finansiere løsninger på de fælles udfordringer, vores samfund står over for, såsom klimakrisen og den sociale krise.

Danmark har brug for modige beslutninger, der gør noget ved de grundlæggende årsager til ulighed. Og det indebærer ikke at sænke skatterne på de rigest formuer.

Politik har aldrig været vigtigere