Niels Frid-Nielsen: Fri entré til Det Kongelige Teater får ikke udsatte unge op af gamerstolen
Kulturpasset i finansloven for 2024 sigter mod at give kulturelle oplevelser til udsatte unge, men intet tyder på, at adgang til Det Kongelige Teater vil løse deres sociale problemer, skriver Niels Frid-Nielsen.
Niels Frid-Nielsen
Forfatter, kulturkommentator på Altinget, foredragsholder, journalistKulturpasset er en reel nyhed i kulturens finanslov for 2024. Regeringen vil henover de næste fire år spendere 140 millioner kroner på forsøg med kulturpas til de 43.000 udsatte unge, der hverken er i uddannelse eller job.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har i forbindelse med fremlæggelsen af finansloven sagt, at kulturpasset skal hjælpe de unge med "at få nogle kulturelle oplevelser, hvor de kan være sammen med andre og få nye perspektiver på tilværelsen".
Alligevel mødes kulturpasset med skepsis i kulturlivet, og langt ind i regeringspartierne understreger man, at der er tale om forsøg.
Kritikerne af kulturpasset er enige om, at hvis kulturministeren bare vil uddele klippekort med fribilletter til kulturoplevelser til unge uden job eller uddannelse, så vil ordningen mislykkes. En app med fri adgang til kulturens hellige haller vil prelle af på udsatte unge. Gratis entré gør det ikke.
Man må altså kende de unge grundigere, hvis man vil motivere dem til at tage del i kulturlivet
Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator, forfatter & journalist.
Faktisk har vi allerede i kommuner og institutioner erfaringer med fribilletter, kulturelle klippekort og gratis ordninger, der forsøger at inddrage unge på kanten i velfærdssamfundets kulturelle varme.
Erfaringerne viser, at gratis entré især tiltrækker dem, der allerede er interesserede. De unge, vi her taler om, gider ikke finkulturen, om den så er nok så gratis.
Der er brug for en langt mere håndholdt indsats, hvis de skal inddrages i det kulturelle fællesskab og aktivt deltage i det.
Meget tyder i øvrigt på, at en simpel ting som bøvl med transport er en større barriere end økonomien, når det kommer til at deltage i kulturlivets tilbud i de større byer. Mange unge bor nemlig i tyndt befolkede områder eller forstæder, hvor det er besværligt at komme ind til byens fortræffelige tilbud. Derfor foretrækker de at blive hjemme ved computerspillet.
Man må altså kende de unge grundigere, hvis man vil motivere dem til at tage del i kulturlivet.
For eksempel kunne man begynde med at tage udgangspunkt i de computerspil, der er så populære i målgruppen. Måske var det en ide at stimulere en dansk kvalitetsproduktion af pc-spil, som et alternativ til de amerikaniserede spil fra techgiganterne, der præger børneværelserne i den globale landsby i disse år?
Måske skulle man give de unge mulighed for at komme med input til nye pc-spil, der på den måde kunne blive endnu mere relevante for dem?
I hvert fald må man tilpasse tilbuddene til målgruppen og dens interesser og smag, hvis man vil have dem til at forlade pc-spillet derhjemme.
Faktisk ved man, at fællesskab tiltrækker mange unge. Måske skulle kulturpasset gøres mere fællesskabsorienteret, sådan at man kan bruge det til at invitere en ven eller veninde ud?
Der er intet, der tyder på, at adgang til Det Kongelige Teater vil løse sociale problemer for udsatte unge. Tror man det, er kulturpasset dømt til at mislykkes
Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator, forfatter & journalist.
Fra sportens verden ved vi, at der er en sammenhæng mellem at opleve og deltage selv. Når man selv spiller fodbold hjemme i gården, er det en større oplevelse at opleve fodboldstjernerne i Parken spille samme spil. Der går en lige linje fra gadefodbold til denne verdens største arenaer.
Om kulturpasset kommer til at give adgang til både deltagelse og oplevelse er endnu uklart. At få kulturpasset til at omfatte både deltagelse og oplevelse kunne være et godt sted at begynde, når forsøgene kommer i gang i det nye år.
Der er nemlig intet, der tyder på, at adgang til Det Kongelige Teater vil løse sociale problemer for udsatte unge. Tror man det, er kulturpasset dømt til at mislykkes.
Tager man derimod udgangspunkt i, at deltagelse i kulturelle og andre fællesskaber øger livsglæden, kan det da godt være, at 17-årige Ronnie fra Ishøj bliver motiveret til at rykke rumpetten og komme i gang med en uddannelse eller et arbejde.
Det vil kræve, at man rækker ud til ham, hvor han er, med tilbud om deltagelse i amatørteater, musikskole eller hvad han nu finder relevant. Hvis teater fascinerer ham, skal han nok finde ind i Det Kongelige Teater.