Ny Carlsbergfondet: Fonde skal undgå at blive til dominerende mæcener

Ny Carlsbergfondets stifter, brygger Carl Jacobsen (1842-1914), blev i sin samtid skildret i karikaturtegninger som en dominerende julemand, der uddelte gaver i form af museer og kunstværker.

Gaverne blev givet for at glæde ’det levende folk med den levende kunst’, men som også – må man forstå på karikaturtegningerne – var kunst og arkitektur efter hans egen smag.

Men selv om Jacobsen nok ikke, som den glade giver, kendte til armslængdeprincippet, borgerinddragelse og god governance i den forstand, som vi finder det væsentligt i dag, ja så var Ny Carlsbergfondets stiftere, Carl og Otilia Jacobsen, i virkeligheden særdeles visionære i deres mission om at bringe kunsten ud til alle danskere.

Stifterparret var, før velfærdsstaten blev rullet ud, optagede af en demokratisk dannelsestanke, hvor mennesker uanset social baggrund skulle have mulighed for at lade sig begejstre og danne i mødet med det ypperste fra årtusinders kunst og kultur – herunder ikke mindst samtidens værker.

Det ville helt sikkert have glædet stifterparret, at kulturpolitikken siden hen blev udviklet som en betydende del af velfærdssamfundets kerne med den samme tankegang, som de selv var bærer af, nemlig at alle borgere bør have adgang til kunst og kultur.

Pynt på toppen af lagkagen

Kunsten og kulturen er ikke bare pynt på toppen af lagkagen, men derimod en helt central ingrediens i samfundets byggemateriale. 

Kunsten og kulturens rolle og betydning for menneskers trivsel, overlevelse og resiliens i svære tider, blev vi under pandemien mindet om og direkte konfronteret med. Her blev det ganske tydeligt, hvor vigtigt kunst og kultur er for mennesker for at leve et fuldkomment liv.

De vide rammer, som bryggerparret lagde om fondet for mere end 120 år siden, skal til enhver tid forstås og fortolkes med samme nytænkende tilgang til kunsten og samfundet, som stifterne selv havde. Derfor gør vi i fondets bestyrelse vores bedste for at lytte til og tale med den verden, vi er en del af, og vi som fond også påvirker.

Vores ønske er at være med til, at sikre kunsten i Danmark de bedst mulige vilkår for at virke, så da vi for to år siden gik i gang med at udvikle Ny Carlsbergfondets nye strategi, formulerede vi, hvordan vi som en samfundsaktør bærer og udfolder vores ansvar. Man kan kalde vores det Ny Carlsbergfondets samfundskontrakt. Og her er der en stor forskel fra vores stifters tid.

Dominerende mæcener

I dag forsøger vi nemlig at undgå at være dominerende mæcener, men snarere at agere i et følsomt samspil, når vi taler om kunstens betydning og vilkår. Det vil sige, at vi lytter frem for at fare magtfuldt frem, og at vi er optagede af ansøgeres behov, og hvad der efterspørges vores hjælp til at udvikle.

Vores opgave er at styrke og bidrage til udviklingen i et økosystem med kunstinstitutioner og aktører, der som udgangspunkt eksisterer i forvejen, og vi er bevidste om vores ansvar for og indflydelse på det danske kunstmiljø.

Vi er fortsat en fond, der ikke støtter drift af for eksempel museer.

I dag forsøger vi nemlig at undgå at være dominerende mæcener, men snarere at agere i et følsomt samspil, når vi taler om kunstens betydning og vilkår.

Christine Buhl Andersen
Forperson i Ny Carlsbergfondet

Vi har forpligtet os selv på at orientere os langt bredere end tidligere, og vi agerer på baggrund af dette både i forhold til antallet af kunstnerskaber, geografisk, generationsmæssigt og genremæssigt i forhold de mange forskellige aktører som museer, kunsthaller og gallerier i alle størrelser, som det er vores hensigt at bidrage til.

Vi skal på den ene side sikre, jf. vores stifters vilje, at kunsten kommer ud til mennesker, der kan møde den på måder, så den får en effekt: Her er vi opmærksomme på, hvor placeres kunsten og hvordan formidles den. På den anden side skal vi bidrage til kunstens vilkår for både det excellente og mangfoldige. Og netop her er det jo klart, at kunstens vilkår ikke kan sikres af Ny Carlsbergfondet (og øvrige fonde) alene.

Kunstakademier, offentlige museer og andre centrale kunstinstitutioner må og skal drives værdigt som en betydende del af vores velfærdssamfunds grundarkitektur. Som fond kan vi bidrage økonomisk til at udvikle, løfte og geare niveauet i Danmark ved at give kunstnerne og kunstens institutioner muligheder de ellers ikke ville have haft – også i dialog med udenlandske kunstscener.