Ny fond støtter kun velgørenhed, der kan måles i kroner og øre: ”Det skal ikke bare være aflad, vi skal finde ud af om det virker”

Den aarhusianske milliardær, Henrik Lind, har stiftet Lind Foundation for at skabe sociale forandringer, der både kan mærkes og måles på en bundlinje. Det handler om tillid til tal, troen på menneskers potentiale og en personlig erfaring med at man kan ændre sin livsbane.

Foto: Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix
Mikala Satiya Rørbech

Teksten står med blinkende bogstaver på et af Lind Foundations LinkedIn opslag. 'From Aarhus to the World'.

Det handler om fondens mange velgørende projekter ude i verden, men kunne også være overskriften på en historie om rigmanden Henrik Lind selv. For han har selv bevæget sig fra et sted til et andet i sit liv. Fra en opvækst, der hverken var spor rosenrød eller ladet med sølvskeer til nu at være en af Danmarks rigeste og mest succesfulde erhvervsfolk.

Senest stod han for feberredningen af flyselskabet SAS. Andre kender ham som donor af den nye kæmpe sportsarena i Kongelunden uden for Aarhus. Eller som grundlægger af Danske Commodities, der handler med el og gas i hele verden, og sikrede ham de første af mange milliarder på bankbogen. Den personlige rejse vender vi tilbage til.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024