Fondsmidler til natur og biodiversitet støtter borgernes egne projekter
Nordea-fonden har afsat 75 millioner kroner til projekter, der skal få bynaturen til at spire og fællesskaber til at vokse. Det imødekommer et stærkt ønske i befolkningen, mener fonden. Men fondsmidlerne må ikke skygge for faglighed og politisk handling, lyder responsen
Mikala Satiya Rørbech
RedaktørByhaver, vandlegepladser, frøbanker eller små hyggelige parker mellem boligblokkene og ved gadekæret. Nordea-fonden har sat 75 millioner kroner af til skabe mere natur og flere naturoplevelser. For det oplever de en stigende efterspørgsel på.
"En af de tendenser, vi oplever tydeligst og med stigende styrke, er et ønske om at have en mangfoldig og biodivers natur lige uden for døren, der hvor man bor,” siger Henrik Lehmann Andersen, administrerende direktør i Nordea-fonden.
Den nye pulje ”Her gror vi” bygger på fondens tidligere erfaringer med at støtte borgerdrevne initiativer og dagsordener, som der allerede er opbakning til.