Realdania-direktør er ny leder for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse
Dansk Selskab for Virksomhedsledelse har valgt Jesper Nygård som ny bestyrelsesleder. Han overtager for Lisbeth Knudsen, der har siddet på posten i fem år.
Simon Engell Kjøller
Debatredaktør og studenteransvarligPå Dansk Selskab for Virksomhedsledelses generalforsamling og årsmøde onsdag er Realdanias direktør Jesper Nygård blevet valgt som bestyrelsesleder.
Det skriver han selv på Linkedin.
"Vi er her for hinanden og for at gøre os til dygtigere og bedre ledere - med alle de ekstra vinkler, vi får med ved at lære hinanden at kende på tværs af sektorer, brancher, størrelser, ejerstruktur," skriver Jesper Nygård.
Han overtager stafetten for Lisbeth Knudsen.
"Vi sagde pænt og varmt farvel til Lisbeth Knudsen, der i fem år har været en ikke mindre end fremragende bestyrelsesleder," skriver Jesper Nygård.
Der er cirka 4.000 medlemmer organiseret i netværksgrupper, som hver består af 30-40 medlemmer, skriver VL på sin hjemmeside.