23. april 2024 kl. 00.14Ministersvar
Karina Lorentzen Dehnhardt svarer Peter Hummelgaard
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørger justitsministeren, Peter Hummelgaard, om konsekvenserne af at fastholde den nuværende småsagsgrænse på 50.000 kroner for boligretssager fra småsagsprocessen
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 115, Spørgsmål 21
Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af at fastholde den nuværende småsagsgrænse på 50.000 kroner for boligretssager fra småsagsprocessen - både i relation til økonomi og effektivitet, og vil ministeren ligeledes redegøre for konsekvenserne af undtage sagerne helt fra småsagsprocessen?
Svar fra tirsdag den 23. april 2024
Lejernes Landsorganisation har i henvendelsen af 22. marts 2024 anført, at det er organisationens opfattelse, at lejere vil møde særlige udfordringer, hvis beløbsgrænsen i småsagsprocessen hæves fra 50.000 kr. til 100.000 kr.
Det anføres desuden, at lejelovens kompleksitet og det ulige økonomiske styrkeforhold imellem lejer og udlejer kan medføre, at lejere risikerer at møde modparter med stærk advokatbistand uafhængigt af, hvor stor sagsgenstandens størrelse er. Lejernes Landsorganisation bemærker afslutningsvist, at man ikke mener, at den foreslåede sproglige justering af kriteriet i § 402, stk. 1, tilstrækkeligt sikrer en effektiv beskyttelse af lejernes interesser.
Justitsministeriet bemærker hertil, at aftaleparterne er enige om at gennemføre initiativer vedrørende småsagsprocessen – fremover den forenklede proces – herunder at forhøje beløbsgrænsen fra 50.000 kr. til 100.000 kr. kombineret med en justering af reglen om, at komplekse sager kan løftes ud af procesformen.
Efter Justitsministeriets opfattelse kan det ikke generelt anses som en ulempe ved småsagsprocessen, hvis det i nogle sager om boliglejemål forekommer, at udlejeren møder ved advokat, mens lejeren møder selv. Hvis lejeren taber sagen, er det tværtimod en fordel for lejeren, fordi den tabende part skal betale et mindre beløb i sagsomkostninger til den vindende part, end når sagen behandles i den almindelige proces. Når lejeren møder selv, vil retten vejlede og bistå parten.
Er sagen kompliceret, kan retten have vanskeligt ved at vejlede og bistå en part, der møder selv, i tilstrækkeligt omfang, uden at retten kommer til at involvere sig så meget på den ene parts side, at dommeren bliver inhabil.
Komplicerede sager er bl.a. derfor ikke egnet til at blive behandlet i den forenklede proces og kan derfor efter anmodning eller på rettens egen foranledning henvises til behandling i den almindelige proces.
Side 2/3 Når en part har fri proces, beskikker retten en advokat for parten. Parten kan bede retten om at beskikke en bestemt advokat, som er villig til at blive beskikket. Men hvis parten ikke selv kan finde en advokat, der er villig at påtage sig sagen, vil retten beskikke en advokat for parten blandt rettens beneficerede advokater. En part, der har fri proces, vil således altid kunne få tildelt en advokat af retten, og det er ikke partens eget ansvar at finde en advokat.
En part med retshjælpsdækning vil som udgangspunkt selv skulle finde en advokat, der kan varetage sagen. Hvis en part godtgør, at det ikke har været muligt for vedkommende at antage en advokat til at udføre en retssag, kan retten dog beskikke en advokat for parten, jf. retsplejelovens § 260, stk. 11.
De problemer, der undertiden kan være med at finde en advokat, der vil udføre sager med fri proces eller retshjælpsdækning, angår ikke særligt sager om boliglejemål og angår heller ikke kun den forenklede proces. Der er tale om en mere generel problemstilling.
Sammenfattende er Justitsministeriet ikke enig i, at forslaget om at forhøje beløbsgrænsen for den forenklede proces fra 50.000 kr. til 100.000 kr. vil give særlige udfordringer for lejere i forhold til andre grupper.
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 2 og 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.) (L 115).
Side 3/
Det anføres desuden, at lejelovens kompleksitet og det ulige økonomiske styrkeforhold imellem lejer og udlejer kan medføre, at lejere risikerer at møde modparter med stærk advokatbistand uafhængigt af, hvor stor sagsgenstandens størrelse er. Lejernes Landsorganisation bemærker afslutningsvist, at man ikke mener, at den foreslåede sproglige justering af kriteriet i § 402, stk. 1, tilstrækkeligt sikrer en effektiv beskyttelse af lejernes interesser.
Justitsministeriet bemærker hertil, at aftaleparterne er enige om at gennemføre initiativer vedrørende småsagsprocessen – fremover den forenklede proces – herunder at forhøje beløbsgrænsen fra 50.000 kr. til 100.000 kr. kombineret med en justering af reglen om, at komplekse sager kan løftes ud af procesformen.
Efter Justitsministeriets opfattelse kan det ikke generelt anses som en ulempe ved småsagsprocessen, hvis det i nogle sager om boliglejemål forekommer, at udlejeren møder ved advokat, mens lejeren møder selv. Hvis lejeren taber sagen, er det tværtimod en fordel for lejeren, fordi den tabende part skal betale et mindre beløb i sagsomkostninger til den vindende part, end når sagen behandles i den almindelige proces. Når lejeren møder selv, vil retten vejlede og bistå parten.
Er sagen kompliceret, kan retten have vanskeligt ved at vejlede og bistå en part, der møder selv, i tilstrækkeligt omfang, uden at retten kommer til at involvere sig så meget på den ene parts side, at dommeren bliver inhabil.
Komplicerede sager er bl.a. derfor ikke egnet til at blive behandlet i den forenklede proces og kan derfor efter anmodning eller på rettens egen foranledning henvises til behandling i den almindelige proces.
Side 2/3 Når en part har fri proces, beskikker retten en advokat for parten. Parten kan bede retten om at beskikke en bestemt advokat, som er villig til at blive beskikket. Men hvis parten ikke selv kan finde en advokat, der er villig at påtage sig sagen, vil retten beskikke en advokat for parten blandt rettens beneficerede advokater. En part, der har fri proces, vil således altid kunne få tildelt en advokat af retten, og det er ikke partens eget ansvar at finde en advokat.
En part med retshjælpsdækning vil som udgangspunkt selv skulle finde en advokat, der kan varetage sagen. Hvis en part godtgør, at det ikke har været muligt for vedkommende at antage en advokat til at udføre en retssag, kan retten dog beskikke en advokat for parten, jf. retsplejelovens § 260, stk. 11.
De problemer, der undertiden kan være med at finde en advokat, der vil udføre sager med fri proces eller retshjælpsdækning, angår ikke særligt sager om boliglejemål og angår heller ikke kun den forenklede proces. Der er tale om en mere generel problemstilling.
Sammenfattende er Justitsministeriet ikke enig i, at forslaget om at forhøje beløbsgrænsen for den forenklede proces fra 50.000 kr. til 100.000 kr. vil give særlige udfordringer for lejere i forhold til andre grupper.
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 2 og 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.) (L 115).
Side 3/
