Her er de nye forskningsordførere
NYT KULD: Med undtagelse af Alternativet har samtlige partier nu udpeget forskningsordførere. Se listen her.
![Stinus Lindgreen, der her underskriver Grundloven, er ny forskningsordfører for Radikale Venstre. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/184820/56857.jpg)
![Henrik Moltke](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5244-henrik-moltke-2-48.jpg)
Henrik Moltke
JournalistSocialdemokratiet: Kasper Sand Kjær
30-årige Kasper Sand Kjær overtog Mette Frederiksens valgkreds i Ballerup, da hun blev kandidat i Aalborg. Ballerupkredsen har i årtier altid givet valg til sin kandidat, og det var igen tilfældet. Det nye, unge folketingsmedlem kommer fra en stilling som formand for Dansk Ungdoms Fællesråd.
Venstre: Ulla Tørnæs
56-årige Ulla Tørnæs er vendt tilbage til sin valgkreds i Esbjerg og er på ny blevet valgt til Folketinget, hvor hun tidligere har siddet fra 1994 til 2014. Hun har i mellemtiden siddet i Europa-Parlamentet for Venstre, inden hun blev hentet hjem for at blive uddannelses- og forskningsminister og sidenhen udviklingsminister. I løbet af sin første periode på Slotsholmen var hun også udviklingsminister og undervisningsminister under Anders Fogh Rasmussen.