Svigtende ansøgertal til velfærdsuddannelser får rektor til at efterlyse reform igen
"Det er den samme historie igen," siger professionshøjskolernes forkvinde, efter at ansøgertallene til de fire store velfærduddannelser falder endnu engang. Hun forventer, en reform kan vende den negative udvikling.
Chris Lehmann
RedaktørAnsøgningstallene på de professionsrettede velfærdsuddannelser rasler fortsat ned.
De seneste tal for antallet af håbefulde ansøgere kom i slutningen af sidste uge, og de viser, at siden 2015 er eksempelvis antallet af ansøgere til pædagoguddannelsen næsten halveret.
Det viser, at der mere end nogensinde er akut brug for en reform af uddannelserne, siger Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler og rektor på professionshøjskolen Absalon.
"Reformen skal adressere nogle af de ting, vi ved, betyder noget for de unges valg. De vil gerne udfordres fagligt, og selv være med til at præge sin uddannelse og den faglighed, de får. Og de vil gerne se deres fortsatte karrieremuligheder. Og så skal der være investeringer, så vi bedre kan møde den enkelte studerende."
Ansøgertallene på de fire store velfærdsuddannelser er faldet støt igennem de seneste år.
"Det er den samme historie, og det er ved at blive svært at finde på noget nyt at sige," siger Camilla Wang.
Et tiårigt træk
Hun mener, det er vigtigt at de unges interesse for de her uddannelser bliver større, da de udfylder vigtige roller i velfærdssamfundet. Derfor kan man lade sig inspirere af det arbejde, der er sket for at hæve ansøgertallet til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, påpeger hun.
Det er den samme historie, og det er ved at blive svært at finde på noget nyt at sige.
Camilla Wang
Forkvinde, Danske Professionshøjskoler
"I år hylder vi STEM-optaget, som er steget. Og det er et mangeårigt træk, man har lavet, for at få det til at stige. Det er det samme fem-ti-årige træk, vi skal lave, og alle - politikere, erhvervsorganisationer, arbejdsgivere og uddannelser, skal lægge sig i selen for at vende udviklingen."
Hun oplever dog, at det er et ønske, politikerne også har:
"Det er et projekt, vi skal lykkes med som samfund, men jeg oplever, at politikerne har en opmærksomhed på det. Jeg vælger at tro på, at det kan lykkedes, og jeg tror på, at politikerne kan bidrage med noget til den her forandring."
Ansøgertallet på sygeplejerskeuddannelsen er faldet fra 5443 i 2016 til omkring 3600 i 2023 og 2024.
Også uddannelserne til folkeskolelærer og socialrådgiver har oplevet faldende interesse fra de unge. For læreruddannelsen er ansøgertallet gået fra 3226 i 2016 til 2445 i 2024. Socialrådgiveruddannelsens ansøgningstal er faldet fra 3456 til 2195.
Unge undgår endelige valg
Samtidig er antallet af ansøgninger til universitetsuddannelser i de seneste år stigende - hvor de på professionsuddannelserne og erhvervsakademiuddannelserne er stagnerende.
"Jeg er ikke overrasket over den udvikling. Der er en meget dyb trend, der siger, hvad det attraktive liv er, og den spiller ind i de unges uddannelsesvalg. Fornemmelsen er, at man kan udskyde et meget endeligt valg, fordi universitetsuddannelserne ikke er så specifikke ind i et fag, som vores uddannelser her," siger Camilla Wang.
Problemet er kort sagt, at de unge i stigende grad vælger uddannelser, der ikke låser eller indsnævrer deres fremtidige muligheder i livet.
"De unge kan bedre se, at man på universiteterne kan skifte spor, og udvikle sig fagligt igennem livet, og det har de sværere ved at se hos os."
Forventningen er, at regeringen efter sommerferien vil præsentere en reform af professionsuddannelserne. Ifølge Altingets oplysninger var den planlagt til foråret, men blev udskudt.