Forskningsråd giver færre tilsagn

Det kunne ske, når vi kommer meget ned under 10 i bevillingsprocent. Så vil der nok være forskere, der vurderer, det slet ikke kan betale sig at ansøge.

Jens Christian Djurhuus
Formand for Det Frie Forskningsråd

Det Frie og Det Strategiske Forskningsråd oplever begge stor stigning i ansøgningerne i disse år. Men de formår ikke at honorere dem med tilsagn om støtte. Det fremgår af Forsknings- og Innovationsstyrelsens årlige bevillingsstatistiske opgørelse "Tal om Forskning, 2009".

Af opgørelsen fremgår det, at særligt Det Frie Forskningsråd har fået en stigning i ansøgere de seneste år: Fra 2974 ansøgere i 2008 til 3421 i 2009. Samtidig er antallet af tilsagn om støtte til en ansøgning faldet fra 869 i 2008 til 628 i 2009.

"Vi ser en udvikling, hvor der kommer stadigt flere ansøgere," siger formand for Det Frie Forskningsråd Jens Christian Djurhuus og understreger, at intet tyder på, at færre får afslag på deres ansøgning næste år.

Flere skuffes
For der er et øget behov for de ansøgte midler. Danmark forskeruddanner historisk mange, og det øgede antal forskere vil melde sig under fanerne for at ansøge om støtte til deres forskningsprojekter.

"Vi har set en konstant stigning over de seneste år og er nu nede på, at kun 15 procent får en ansøgning igennem," siger formand for Det Strategiske Forskningsråd Peter Olesen.

Ifølge Peter Olesen betyder det, at mange ansøgere skuffes, og Danmark går glip af en masse "spændende forskning".

"Det kan på sigt betyde, at vi ikke får den vækst- og velstandsstigning, vi alle gerne vil have," uddyber han.

Universiteter: Ansøgningspres vil stige
Også på universiteterne holder man øje med udviklingen. Her bruger forskerne mere og mere af deres tid på ansøgninger til konkurrenceudsatte midler.

"Det er forbundet med betydeligt arbejde for mange mennesker at deltage i det ræs om eksterne midler," siger formand for Rektorkollegiet Jens Oddershede.

Han forudser, at presset vil stige yderligere fremover.

"Vi bruger stadig mere af vores tid på at søge de konkurrenceudsatte midler. Men signalet fra regeringen er, at man i hvert fald ikke vil mindske mængden af konkurrenceudsattemidler," siger han.

Ikke værd at ansøge
Og noget tyder på, at konkurrencen om forskningsmidlerne bliver mindst lige så hård næste år.

Den netop vedtagne finanslovsaftale giver forskningsrådene færre midler end i år. Hos Det Frie Forskningsråd regner man med at miste små 12 procent af budgettet. Det vil sandsynligvis få bevillingsprocenten til at falde yderligere. Men falder den meget mere, vil det måske få kurven til at vende, forudser Jens Christian Djurhuus.

"Det kunne ske, når vi kommer meget ned under 10 i bevillingsprocent. Så vil der nok være forskere, der vurderer, det slet ikke kan betale sig at ansøge," siger han.

Fordelingsbalancen i spil
Det Strategiske Forskningsråd ser gerne, politikerne fremover vil kigge på "balancen" af fordelingen af de offentlige midler.

"Netop med de udfordringer, vi står over for, og de effekter, strategisk forskning har på forskningssamarbejde, kunne der være god grund til at se mere på balancen af de fordelte offentlige midler," siger Peter Olesen, der håber, andelen til strategisk forskning vil stige yderligere på bekostning af den frie forskning.

Hos Det Frie Forskningsråd frygter man tværtimod, at den udvikling vil gå ud over den nysgerrighedsdrevne forskning.

"Det er den nysgerrighedsdrevne forskning, der virkelig har givet fremskridt i verden. Det er hele fundamentet for forskningen. Og det er det fundament, der i øjeblikket ser ud til at få det dårligere," siger Jens Christian Djurhuus.