Professor: Statens Naturhistoriske Museum har brug for Københavns Universitet

Efter fusionen af de fire museer til et Statens Naturhistoriske Museum overtog Københavns Universitet bevillingsansvaret og lagde museumsforpligtigelsen ind under "øvrige formål," og museet blev en del af Det Naturvidenskabelige Fakultet, hvor det blev underkastet skiftende dekaners prioriteringer.

Dette betød, at museet igennem mange år blev beskåret på linje med fakultetets institutter, samtidig med, at en stadig større del af museets bevilling blev konkurrenceudsat.

Det har blandt andet betydet, at antallet af gartnere i Botanisk Have, medarbejdere i herbarier og samlinger, konservatorer og andre nøglemedarbejdere er blevet færre og færre.

Museet har mulighed for at agere som akademisk forskningsinstitution med stor samfundsmæssig gennemslagskraft.

Morten Meldgaard
Professor, Globe Institute og Ilisimatusarfik

Det er derfor rigtigt, som kronikkens forfattere konkluderer, at det ville være fornuftigt at sikre samlinger og formidling bedre og mere stabile driftsbetingelser. Men det kan fint lade sig gøre inden for Københavns Universitets rammer.

Stor samfundsmæssig gennemslagskraft
Museets organisatoriske placering skal dog styrkes, og der skal etableres en museumsbestyrelse, der kan bidrage med viden om de mere museale problemstillinger og udvikle museet i samspil med universitetet.

Samtidig er det vigtigt at påpege, at forfatterne helt overser betydningen af, at museet, inden for Københavns Universitets rammer, har mulighed for at agere som akademisk forskningsinstitution med stor samfundsmæssig gennemslagskraft.

Samspillet med Det Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, herunder de stærke forskningsmiljøer på Globe Institute, er lige præcis det brændstof, der kan løfte museets formidling og samlingsarbejde og skabe enestående uddannelsesmæssige rammer for Københavns Universitet.

Denne vision og dette potentiale så Veluxfonden, Novofonden og Obelfonden, da de lagde grunden til det store nye museumsbyggeri.

I Norge har man med succes etableret tætte relationer mellem universiteter og museer, blandt andet Naturhistorisk Museum på Oslo Universitet. Her understøtter man samarbejdet og høster frugterne, både på de naturhistoriske og kulturhistoriske fagområder. Københavns Universitet har, ligesom Oslo Universitet, længe huset naturhistoriske museer og er naturligvis opmærksom på synergimulighederne.

Senest har universitetet besluttet at samlokalisere de stærke samlingsbaserede forskningsmiljøer på Globe Institute med Statens Naturhistoriske Museum i bygningerne omkring Botanisk Have.

Dermed kan visionen om at samle forskning, formidling og samlinger i og omkring vores naturhistoriske hovedmuseum understøttes, og de store og videnskabeligt nybrydende fortællinger om solsystemets tilblivelse, livets oprindelse, planetens biodiversitet og bæredygtighed, menneskets udvikling med videre, kan udfoldes.

Faktisk burde man overveje at knytte de to øvrige hovedmuseer tættere til universitetsverdenen.

Morten Meldgaard
Professor, Globe Institute og Ilisimatusarfik

Tættere på universitetsverdenen
Samspillet mellem Statens Naturhistoriske Museum og Københavns Universitet giver således en enestående mulighed for at opfylde museumslovens krav om, at museet ikke kun skal passe samlinger og formidle til offentligheden, men også bruge samlingerne som forskningsobjekter til at skabe en ny og bedre verden.

Faktisk burde man, i stedet for at foreslå at skære Statens Naturhistoriske Museum ud af Københavns Universitet, overveje at knytte de to øvrige hovedmuseer - Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst - tættere til universitetsverdenen.

Slutteligt vil jeg gerne udtrykke mit håb om, at Statens Naturhistoriske Museum, inden det i 2026 åbner med fantastiske nye rammer og udstillinger, også får det organisatoriske ophæng på Københavns Universitet og de langsigtede stabile driftsmæssige rammer som det vitterlig fortjener.