Nationalt Genom Center har fundet ny direktør
Det bliver centerdirektør på Rigshospitalet Bettina Lundgren, der skal stå i spidsen for Nationalt Genom Center. Hun glæder sig til opgaven og mener, Danmark har mulighed for at præge den internationale udvikling inden for genomisk medicin.
![Kanishka Dastageer](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5200-kanishka-dastageer-2-48.jpeg)
Kanishka Dastageer
RedaktionsassistentSundheds- og Ældreministeriet har ansat Bettina Lundgren som direktør for Nationalt Genom Center.
Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.
Hun er speciallæge i klinisk mikrobiologi og har siden 2010 været centerdirektør på Rigshospitalets Diagnostiske Center. Derudover har hun i en årrække været ledende overlæge på henholdsvis Hvidovre Hospital og Statens Serum Institut og har samlet over 19 års ledererfaring i sundhedsvæsenet.