Kronik

Åbent brev med 161 underskrifter: Udspil om etårige kandidatuddannelser vil undergrave vores velfærd

Når vores uddannelsessystem og samfund på den måde bliver revet over, bliver vores demokrati tilsvarende forringet. For ja, Danmark kan mere – men ikke når vi gør os blinde over for, hvordan tingene hænger sammen. Det vil i stedet føre til et Danmark, der kan mindre – og derved undergrave vores velfærd, skriver 161 underskrivere i et åbent brev til uddannelsesministeren og en række uddannelsesordførere.

Trods tidligere besparelser er andelen af kandidater fra human- og samfundsvidenskaberne, som får job i det private, vokset massivt, skriver forfatterne af det åbne brev.
Trods tidligere besparelser er andelen af kandidater fra human- og samfundsvidenskaberne, som får job i det private, vokset massivt, skriver forfatterne af det åbne brev.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark har brug for, at politikerne ser virkeligheden i øjnene – altså den virkelighed, hvor man møder mennesker i øjenhøjde. Det har i mange år været hovedfokus for humanister og samfundsforskere – og ikke mindst for den pædagogiske forskning, som er vores udgangspunkt.

At forske i øjenhøjde er ikke så nemt, som det lyder, og mange politikere anerkender ikke nødvendigheden af at opbygge og fastholde den ekspertise, det kræver at forske i menneskelige forhold. Den manglende forståelse medvirker til, at skoleårgange tabes på gulvet, at teknologi ikke virker efter hensigten, og at milliardinvesteringer ikke giver afkast.

Den socialdemokratiske regering peger i udspillet på aktuelle problemer, blandt andet med massiv bureaukratisering, lav søgning til professions- og erhvervsuddannelserne og svære overgange fra uddannelse til arbejdsmarked.

Ren tilpasning til arbejdsmarkedet rimer meget dårligt med, hvad man internationalt forstår ved et universitet

Karen Valentin, Cathrine Hasse m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen nederst i artiklen

En af løsningerne er at omstrukturere det nuværende uddannelsessystem, herunder at reducere de nuværende kandidatuddannelser fra 2 til 1 år for op til 50 procent af de studerende, langt overvejende inden for humaniora og samfundsvidenskab.

En del af problemet, hævdes det, er, at de nuværende kandidatuddannelser ikke klæder kandidaterne godt nok på til et arbejdsliv uden for universiteterne. Udspillet forklarer det med, at der er for få undervisningstimer, for lidt vejledning, feedback og holdundervisning og, at indholdet af uddannelserne ikke er tilstrækkeligt erhvervsrettet.

Det er reelle problemer, der kalder på handling, men forslaget om reduktion af især de humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser til 1-årige uddannelser vil virke stik imod hensigten, ikke mindst for vores pædagogiske fagområde.

Beskæring af kandidatuddannelser vil forværre problemerne

Det er selvfølgelig glædeligt at læse i regeringens udspil, at regeringen ikke vil skære i uddannelse, og at den ser uddannelse som grundlag for et stærkt demokrati. Men udspillet specificerer det samtidig til, at det gælder inden for de områder, hvor dansk erhvervsliv er førende.

Det fører tilsyneladende til den automatreaktion, at der må forkortes drastisk på human- og samfundsvidenskaberne – områder, som allerede er blevet beskåret massivt på grund af de ledighedsbaserede dimensioneringer og langt fra har fået samme andel som de naturvidenskabelige og tekniske områder af de investeringer, som regeringen påpeger er tilfaldet uddannelsesinstitutionerne.

Læs også

Men trods tidligere besparelser er andelen af kandidater fra human- og samfundsvidenskaberne, som får job i det private, vokset massivt. Og i en offentlig sektor, der udvikler sig og griber tidens og morgendagens udfordringer, er der også dér mere end nogensinde brug for dem.

Vi kan kun være enige i, at der er store samfundsmæssige udfordringer, særligt inden for uddannelses-, sundheds- og omsorgssektoren. Det har vi peget på i vores forskning gennem mange år, og vi glæder os derfor over, at regeringen ønsker at styrke professions- og erhvervsuddannelserne. En beskæring af de humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser vil dog ikke bidrage til løsningen, men tværtimod forværre problemerne.

Udfordringerne inden for uddannelses-, sundheds- og omsorgssektoren udgøres nemlig ikke bare af behov for flere hænder, højere løn og bedre normering, men også af behov for kvalificering. Kvalificering, som human- og samfundsvidenskaberne bidrager afgørende til. Når disse videnskaber beskæres samtidig med, at professionsuddannelserne prioriteres, "fodres hunden med sin egen hale".

En katastrofe for Danmark

Politikerne i Danmark har, i modsætning til de øvrige nordiske lande, skabt nogle ufrugtbare modsætninger mellem universiteterne og professionsuddannelserne. Vi på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) oplever ikke professionshøjskolerne, der uddanner vores lærere, pædagoger, sygeplejersker med flere, som de konkurrenter, det politiske system lægger op til.

Vi er derimod hinandens forudsætninger. Ikke alene uddanner vi mange til at undervise på lærer- og pædagoguddannelserne, vi har også et omfattende samarbejde med professionshøjskolerne omkring ph.d.-uddannelsen. Og muligheden for akademisk videreuddannelse for eksempel på DPU medvirker afgørende til at gøre disse professioner attraktive for flere unge.

Politikernes forestillingsverden ser en forskel mellem hånden og åndens arbejde, men også det er en kunstig modsætning. De 2-årige kandidatuddannelser på DPU er ikke primært rettet mod forskningsverdenen, som regeringens udspil ellers lader forstå. De er rettet mod at arbejde ude i de sektorer, som professionsuddannelserne retter sig mod, men i andre funktioner som eksempelvis børn-ungerådgivere, pædagogiske konsulenter og pædagogiske ledere.

At skære kandidatuddannelser med et år, vidner om manglende indsigt i, hvad universiteter er og gør

Karen Valentin, Cathrine Hasse m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen nederst i artiklen

Vi bringer den nyeste forskning fra hele verden ind i Danmark og bidrager selv stærkt til den. En reduktion vil være en katastrofe – ikke bare for uddannelserne, men også for uddannelsessektoren som helhed og i sidste ende for Danmark.

Den virkelighed, vi møder i vores daglige arbejde, er langt fra de uheldige modsætninger, vi ser i regeringens udspil. Den viden, vi bibringer gennem de forskningsbaserede 2-årige kandidatuddannelser, går ud på at løfte arbejdsmarkedet og særlige professioner med viden og nytænkning, de ikke ellers ville have.

I stedet for passivt at rette ind efter, hvad et allerede eksisterende arbejdsmarked har behov for, peger vi på de behov, der ligger i fremtidens samfund, og som vi kan og meget gerne vil ruste Danmark til.

Ren tilpasning til arbejdsmarkedet rimer meget dårligt med, hvad man internationalt forstår ved et universitet. Vi uddanner med stolthed kandidater, der kan analysere, fortolke, rette velbegrundet kritik, argumentere og ikke mindst være med til at udvikle alle de forskelligartede arbejdssammenhænge, som de i fremtiden bliver en del af.

Vidner om manglende indsigt i, hvad universiteter er og gør

Udvikling af faglighed, der møder mennesker i øjenhøjde, er en modningsproces. Menneskelige erkendelsesprocesser tager tid – sammenhængende tid. En 2-årig uddannelse kan ikke bare presses ind på en 1-årig uddannelse, heller ikke selvom der gives mere vejledning og feedback.

Vores studerende taler om, at det først er på andet år, at erkendelserne for alvor begynder at tage form. Det er der, hvor det første års nødvendige forvirring begynder at lægge sig til rette på produktive måder, og hvor de studerende bliver stærkere og mere reflekterede. De studerendes erkendelsesprocesser kan ikke komprimeres mere, end de er blevet, uden fatale konsekvenser for deres trivsel, læring og dannelse – og for fremtidens arbejdsmarked, som de studerende skal være med til at skabe og udvikle, herunder ikke mindst professionerne inden for uddannelses-, sundheds- og omsorgssektorerne.

Udspillet har desværre ikke blik for, hvordan human- og samfundsvidenskab og de mere tekniske videnskaber er hinandens forudsætninger

Karen Valentin, Cathrine Hasse m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen nederst i artiklen

Når mange universitetsuddannede har svært ved overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked, er det selvfølgelig en problemstilling, som vi gerne vil bidrage med løsninger på – for eksempel mulighed for flere praktikordninger og samarbejde med forskellige virksomheder som en del af uddannelsen. Det har vi erfaring med, og det er en spændende opgave at blive endnu stærkere til med de rette ressourcer.

Men måske ligger problemet i lige så høj grad hos et politisk system, der ikke ser fremtiden i øjnene. At skære kandidatuddannelser med et år, vidner om manglende indsigt i, hvad universiteter er og gør. Human- og samfundsvidenskaberne bidrager netop med kompetencer og kvalifikationer, der skaber sammenhængskraft og fremtidssikring i samfundet.

Dårligere klædt på til fremtidens udfordringer

Udspillet viser ydermere et skel mellem human- og samfundsvidenskaberne på den ene side og naturvidenskaberne og de tekniske områder på den anden side. Hvis udspillet virkeliggøres, vil dette skel blive gravet meget dybt.

Udspillet har desværre ikke blik for, hvordan human- og samfundsvidenskab og de mere tekniske videnskaber er hinandens forudsætninger. De sidste års voldsomme globale kriser – klimaforandringer, corona, krig –  som vi alle mærker effekterne af i vores hverdag, er i vid udstrækning menneskeskabte og skal løses gennem menneskelige beslutninger og handlinger.

Vi har derfor brug for analyser, forståelser og fortolkninger af, hvordan mennesker handler og beslutter, hvad der får dem til at handle og beslutte, som de gør, og hvad der kan få dem til at handle og beslutte anderledes. Vi har brug for at etablere sammenhænge, kritik og etik for at få standardiseringer og tekniske fremgangsmåder til at hænge sammen.

En forringelse af human- og samfundsvidenskaberne bliver med tiden også en forringelse af uddannelsesområder og samfundet generelt, og vi er som samfund dårligere klædt på til at håndtere fremtidens udfordringer.

Når vores uddannelsessystem og samfund på den måde bliver revet over, bliver vores demokrati tilsvarende forringet. For ja, Danmark kan mere – men ikke når vi gør os blinde over for, hvordan tingene hænger sammen. Det vil i stedet føre til et Danmark, der kan mindre – og derved undergrave vores velfærd.

Underskrivere

En række undervisere, forskere og øvrige ansatte med tilknytning til uddannelsesområdet på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet:

Kristina Mariager-Anderson, Lektor  
Lotte Hedegaard-Sørensen, Lektor 
Jon Auring Grimm, Ph.d.-studerende 
Helene Ratner, Lektor 
Eva Gulløv, Professor mso
Monica Carlsson, Lektor 
Dil Bach, Lektor 
Annika Isfeldt, Ph.d.-studerende 
Søren S.E. Bengtsen, Lektor 
Bjørg Kjær, Lektor 
Lars Holm, Lektor 
Jens Christian Nielsen, Lektor 
Gritt B. Nielsen, Lektor 
Dorthe Staunæs, Professor 
Line Lerche Mørck, Professor 
Penille Kærsmose Bøegh Rasmussen, Postdoc 
Christian Sandbjerg Hansen, Lektor 
Henrik Skovlund, Lektor 
Anne Larson, Lektor 
Anne-Marie Eggert Olsen, Lektor 
Morten Blomhøj, Professor 
Maria Møller, Ph.d.-studerende 
Clemens Wieser, Lektor 
Christopher Prilop, Adjunkt 
Klaus Thestrup, Lektor 
Lærke Cecilie Anbert, Ph.d-studerende 
Thilde Juul-Wiese, Ph.d.-studerende 
Maiken Sissel Norup, Ph.d.-studerende 
Lars Dahl Pedersen, Ph.d.-studerende
Steffen Bering Kristensen, Ph.d.-studerende 
Mikkel Stovgaard, Lektor 
Stavros Moutsios, Lektor 
Bente Elkjær, Professor 
Laura Gilliam, Lektor 
Mathias Thorborg, Ph.d.-studerende 
Susan Wright, Professor 
Gertrud Lynge Esbensen, Postdoc 
Jesper Stilling Olesen, Lektor 
Pernelle Rose Ekstern, lektor 
Charlotte Madsen, Ph.d.-studerende 
Jens Erik Kristensen, Lektor 
Stine Karen Nissen, Ph.d.-studerende 
Katrine Risbank Jensen, Ph.d.-studerende 
Em Bagg, Ph.d.-studerende 
Miriam Madsen, Adjunkt 
Pia Bramming, Lektor 
Dirk Michel-Schertges, Lektor 
Hanne Kirstine Adriansen, Lektor 
Jeppe Bundsgaard, Professor 
Ulrik Brandi, Lektor 
Helle Pia Laursen, Lektor 
Rie Thomsen, Professor mso 
Ida W. Winther, Lektor  
Marianne Høyen, Lektor 
Lisa Rosén Rasmussen, Lektor 
Kari Kragh Blume Dahl, Lektor 
Lars Emmerik Damgaard Knudsen, Lektor
Ida Schrøder, Postdoc 
Lejf Moos, Lektor Emeritus 
Hussein Ali Moussa, Studentermedhjælper og BA-studerende
Charlotte Sun Jensen, Ph.d.-studerende 
Mette Berndsen, Ph.d.-studerende
Malene Engsig Brodersen, Ph.d.-studerende
Merete Wiberg, Lektor 
Greta Jiménez, Ph.d.- studerende 
Kirsten Elisa Petersen, Lektor 
Merethe Riggelsen Gjørding, Ph.d.-studerende 
Jacob Højgaard Christensen, Postdoc 
Anne Skov Madsen, Studentermedhjælper og KA-studerende
Lone Svinth, Lektor 
John Benedicto Krejsler, Professor mso 
Eva Gjessing, Ph.d.-studerende 
Maja Hojer Bruun, Lektor 
Astrid Elkjær Sørensen, Postdoc 
Charlotte Lange Hald, Ph.d.- studerende  
Steen Nepper Larsen, Lektor 
Stig Brostrøm, Professor Emeritus 
Birgitte Romme Larsen, Lektor 
Tomas Højgaard, Lektor 
Thomas Roed Heiden, Ph.d-studerende 
Hanne Kusk, Ph.d.-studerende 
Charlotte Mathiassen, Lektor 
Lisbeth Haastrup, Lektor 
Lea Ellehammer, Videnskabelig Assistent  
Hans Dorf, Lektor Emeritus
Lise Baun, Ph.d.-studerende 
Ida Danneskiold-Samsøe, Postdoc 
Christian Dalsgaard, Lektor 
Jakob Krause-Jensen, Lektor 
Andreas Lieberoth, Lektor 
Andreas Brandt, Ph.d.-studerende 
Søren Christensen, Lektor 
Helle Merete Nordentoft, Lektor 
Helle Rørbech, Lektor 
Nana Clemensen, Lektor 
Natasja T. K. Pedersen, Fuldmægtig 
Signe Hinge, Fuldmægtig 
Thomas Gylling-Andersen, Ph.d.-studerende 
Claus Haas, Lektor 
Sally Anderson, Lektor 
Line Kjærgaard Larsen, Ph.d.-studerende  
Freja Filine Petersen Ekstern, Lektor 
Malou Juelskjær, Lektor 
Christoffer Schultz, Ph.d.-studerende 
Louise Bøttcher, Lektor 
Maria Birch Rokoguniwai, Ph.d.-studerende 
Ning de Coninck-Smith, professor 
Arne D. Kjær, Lektor 
Lise Olsen, Ph.d.-studerende 
Christoffer Granhøj Borring, Ph.d.-studerende 
Dorte Kousholt, Lektor 
Aia Worregård Nord, Studentermedhjælper  
Naja Dahlstrup Mogensen, Ph.d.-studerende 
Gitte Wichmann-Hansen, Seniorforsker 
Anna Karlskov Skyggebjerg, Lektor og studieleder 
Pia Cort, Lektor 
Mie Plotnikof, Lektor 
Louise Rosendal Bang, Ph.d.-studerende 
Daniel F. S. Kardyb, Ph.d.-studerende
Lena Lindenskov, Lektor 
Jørgen Huggler, Lektor 
Stine Heger, Ph.d.-studerende 
Asger Sørensen, Lektor 
Andreas Nielsen, Ph.d.-studerende 
Henrik Vase Frandsen, Lektor 
Karen Bjerg Petersen, Lektor 
Kirsten Hyldgaard, Lektor 
Fabio Dovigo, Professor 
Niels Rosendal Jensen, Lektor 
Ida Juul, Lektor 
Hanne Knudsen, Lektor 
Iram Khawaja, Lektor 
Anne Morin, Lektor 
Jette Kofoed, Lektor 
Kristine Kabel, Lektor 
Bergthóra Kristjánsdóttir, Lektor Emerita 
Sebastian Damkjær-Ohlsen, Videnskabelig assistent 
Kristiane Hauer Ekstern, Lektor 
Mia Hesselberg-Thomsen, Ph.d.-studerende 
Tine Fristrup, Lektor
Dorte Marie Søndergaard, Professor
Thomas Aastrup Rømer, Lektor
Vera Spangler, Videnskabelig assistent
Frederikke Skaaning Knage, Ph.d.-studerende
Rikke Toft Nørgård, Lektor
Karen Ida Dannesboe, Lektor
Katrine Puge, Ph.d.-studerende
Lars Qvortrup, Professor
Simon Nørby, Lektor
Frans Ørsted Andersen, Lektor
Mette Lindahl Thomassen, Ph.d.-studerende
Stine Gerster Johansen, Ph.d.-studerende
Ditte Winther-Lindqvist, Lektor
Katrine Mygind Bach, Videnskabelig assistent
Stine Jacobsen, Ph.d.-studerende
Niels Møller, Ph.d.-studerende
Jan Mejding, Lektor Emeritus
Elisabeth Rasmussen, Videnskabelig assistent
Marie Dahl, Rasmussen Postdoc
Elisa Nadire Caeli, Postdoc
Theresa Schilhab, Lektor

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024